Bestig endelig et psykologisk bjerg
Hvis du har læst de andre blogindlæg om de psykologiske bjerge, har du hørt noget om bjergbestigere og livsløgnere og så den mere enfoldige. Du har hørt om kunstnerspiren i Anton Tjekhovs “Mågen”, der steg op på det stejle kunstneriske bjerg og så drattede ned i en af kløfterne. Og om livsløgneren Hjalmar, der i Henrik Ibsens [...]
Bonden Jeppe, som drikker sig fuld og kommer op at ligge i baronens seng er som hentet fra 1001 nat eller andre store værker…
Continue reading …
Tjekhov havde set et stykke af den norske forfatter Henrik Ibsen om en fugl, som gjorde et stort indtryk på ham, og så satte han sig bare selv til at skrive et stykke om en fugl, som skulle foregå i det område, han holdt så meget af, udenfor Moskva. Og han fik sig selv [...]
Continue reading …
Man står der foran et menneske, et nyt ukendt men spændende menneske. Man vil gerne gøre et godt indtryk. Hvem vil ikke det ?
Continue reading …Der er koldt herude. Sne på grenen, frost i ruden. En lille mejse kvidre frit omkring. Gråspurve i glad leg, flyver rundt og smiler. Sådan synger jeg morgnens røde og blød i hjertet i min bøn. Du GUD i Universet har kærlighed -om ikke så hører du mit kald og min nød og i inderlighed [...]
Continue reading …
Det tog en hel nats stirren på min pladespiller før jeg endelig brød koden, før jeg røg igennem overfladen og ind til det indre univers af betydninger som DE har skabt og forstår. Der hvor alt giver mening og intet er tilfældigt - kender du det - hvor tidens retning forekommer at være baglæns og det jeg gør lige nu er [...]
Continue reading …
