Nej, der er ikke de store beviser på at psykiske kriser har noget som helst med sygdom i hjernen at gøre, men der tillader jeg mig at sige i netop den her sammenhæng at sige, ok fint nok, skal vi komme videre med at finde ud af hvad der virker og ikke virker – indenfor mulighedernes rammer. Og det sidste er den altoverskyggende faktor i dagens danmark.

Kan du ikke sende mig den der nedtrapningsguide du engang oversatte, vi er gået igang med et projekt om at lave et mini-bibliotek

Hvor er det rart at læse noget fra din hånd, som ikke er dogmatisk. Jeg er sikker på at mange kan have glæde af dine råd.

De bedste hilsener

Klavs

Det er spørgsmålet, om det var på trods, eller på grund af. Antidepressiva kan forårsage “psykose-”/”mani-”lignende tilstande som bivirkning. Hvis nogen bliver “mere syg”, “trods medicinen”, burde vedkommende trappes ned i, respektive helt ud af “medicinen”, før der hældes oveni cocktailen, som sket her (og i så mange andre tilfælde).

Janni Emilie: at trappe ud på 3 uger, oven i købet af flere slags psykofarmaka og efter hele 7 år på dem, kan næsten ikke betegnes som udtrapning, men må snarere ses som at tage en kold tyrker. Hjernen er godt nok noget mere fleksibel, end de fleste tror, men så fleksibel, at den, vupti, på 3 uger tilpasser sig til ikke længere at få tilført nogle kemiske stoffer, som den har fået tilført dagligt igennem 7 år, er den altså ikke! Så, det kan meget vel være din hjerne, og ikke dit sind, der stod af uden sit daglige dope. Hvis du nogensinde skulle prøve igen, så giv dig og især din hjerne meget, meget mere tid!

Ja,jeg har også fået sendt børnene i skole .

For mig har sommerferien været et tiltrængt pusterum – fordi et af mine børn har vanskeligeheder i skolen.Det er ret hårdt arbejde – eftersom jeg syntes, at sparekniven er løftet meget højt der hvor jeg bor.Man kan påpege problemerne men har ikke økonomien til, at udbedre.Hvilket efterlader os tilbage ved start.
Jeg er selv psykiatribruger – og de kampe man skal tage i systemet for at få hjælp er hårde,og kan til tider føles umenneskelige og uretfærdige.Ud fra det har jeg givet mine råd til dig – for Mollys forældre kan sagtens have kørt sig trætte i systemet.Og Molly har brug for ro – og det har hendes forældre sikkert også.

Syntes stadig det er dejligt at følge jeres beretning.

Knus Flekstøsen

Mit indtryk er at man kan dø af antipsykotisk medicin, men man kan ikke leve med antipsykotisk medicin, ihvertfald ikke særligt længe. Patienter der indtager antipsykotisk medicin lever i følge sundhedsstyrelsen 20-30 år kortere end den øvrige befolkning.

Kærlig hilsen

janni