(Ned)turen går til…

Det nye nummer af Outsideren er på gaden i begyndelsen af juli.

Har kan du dykke ned i andres feriedrømme, følge med i flugten fra en lukket afdeling og tage på vandretur blandt ungdommen, der håber på en politisk karriere

Der er forskel på medicin. Nogle slags er nærmest kedelige. Ingen løfter et øjenbryn, hvis nogen tager deres insulin. Andre er langt mere tys-tys. De tager psykofarmaka!

Hvem har sidst rejst sig til lillesøsters konfirmation, for at sige. “Grunden til det er muligt for mig at stå her i dag, er fordi jeg tager psykofarmaka..!”

Vi skriver i dette nummer om en række medicinoplevelser hos forskellige mennesker, der lever deres liv i selskab med medicinen. Kølige beretninger om den kemiske vej til livets inderste ambulatorium.

Det er ikke mange, der kommer i psykiatrisk behandling, uden også på et tidspunkt at få stukket en recept i hånden. Men selvom lægerne kender pillerne godt,er det svært at nå at fortælle det hele. For eksempel om søvnen og sulten, der ofte følger med.

I det nye nummer af Outsideren kan du læse om erfaringerne med:

Abilify

Alopam

Cipralex (læs mere)

Cipramil

Cisordinol

Cymbalta

Edronax

Efexor

Fluxanol

Fontex

Imozop

Lamictal

Leponex (læs mere)

Lexotan

Litarex

Lithium

Lysantin

Nozinan

Oxezepam

Remeron

Restenil

Risperdal

Rivotril

Saroten

Saroten Retard

Serenase

Seroquel

Trilafon

Truxal

Zeldox

Zoloft

Zyprexa (læs mere)

(du kan slå hvert præparat op på medicin.dk)

Det er ikke usædvanligt, at en pille som virker fantastisk godt på en person, har en meget ringe effekt hos en anden. Samtidig er der nogen som medicinen slet ikke bider på. Derfor er der masser af forskellige piller, og en del oplever at skulle prøve mange af dem, før de gør en positiv forskel. Af samme grund er det fuldstændig normalt at dosis varierer enormt. Nogle læger vælger endda, selvom det er ildeset, at ordinere mere end én pille ad gangen.

Netop fordi psykofarmaka er drilsk, er et godt behandlingsforløb ikke kun et spørgsmål om præparat og dosis. Den personlige kemi mellem behandler og behandlet er en vigtig forudsætning, og mange af de historier der kommer fra psykiatrien, om virkelig dårlige oplevelser, begynder her.

Der er masser af myter og overtro om psykiatrimedicin, og selv i de mange tilfælde hvor medicinen har hjulpet, bliver der stort set altid en lille snert af mistro tilbage.

I det nye nummer af Outsideren kan du læse otte historier om oplevelserne med psykofarmaka. Historierne er skrevet uden nykker, fordomme eller blufærdighed.

Læs også om den puritanske psykiater i vores temanummer om Pillekulturen i psykiatrien (2006)

(og er du lige blevet indlagt, er der her nogle gode råd)

Interview med en ledende psykiater om psykiatridebatten lige nu. Bl.a om den overophedede psykiatridebat og om tendensen til at mennesker med psykiske problemer, må begå kriminalitet for at få psykiatrisk behandling. – Skævt og udhulende, siger psykiater Anders Fink-Jensen.  Det når han dog ikke at sige på TV.

Tidsskriftet Outsideren nr. 72 / Af Klavs Serup Rasmussen

- De tv-interviews er groteske. De interviewer mig i måske fem eller ti minutter, og så bringer de fem sekunder af det. Det er helt vanvittigt, siger psykiater Anders Fink-Jensen.

Hvert andet skud fra politiet de seneste fem år har været rettet mod en sindslidende. Flere gange om året ender mødet mellem politi og sindslidende med, at politiets skud dræber. Når det går så galt, får det altid stor opmærksomhed i medierne, og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Anders Fink-Jensen, er en af de psykiatere, som journalisterne interviewer igen og igen.

I TV-avisen kan man, ud over hans røde hår, genkende Anders Fink-Jensen på, at han ofte ser lidt træt ud og siger noget i retning af, at det er politiets opgave at tage sig af farlige personer.

- Får du sagt det vigtigste, når du udtaler dig om de her skudepisoder i fjernsynet?

- Nej, svarer Anders Fink-Jensen.

- Hvis der var tid nok, hvad ville du så…?

- De gange, hvor tingene ender helt ulykkeligt, er problemet ofte, at tingene sker så vanvittigt hurtigt, at man ikke kan lægge en plan først. Hvis politiet bliver kaldt ud til for eksempel husspektakler, er der ikke tid til at vente en halv time på, at psykiateren dukker op. Men med de planlagte indlæggelser er der ingen tvivl om, at der burde personale fra psykiatrien komme med ud. Det er min egen erfaring, at det betyder noget at kende de problemer, folk står med, og vi er trods alt uddannet til at tale med mennesker, der befinder sig i en meget presset situation. Det kan være enormt svært at stå der som ung 25-årig betjent og skulle gøre det rigtige, siger Anders Fink-Jensen.

Det særlige udtryk

psykiater Anders Fink-Jensen Foto: Jette Nielsen

Det er ikke til at sige, hvad der går igennem en betjents hoved, når der er et udkald til en tvangsindlæggelse. Men det er rimeligt at antage, at ingen betjent er upåvirket af de mange episoder, hvor det er gået helt galt. I Politiets Videnscenters rapport over brugen af skydevåben i årene 2002 – 2006 er udtrykket “psykisk syg” nævnt 37 gange. “Psykisk syg” må efterhånden være ord med en helt særlig klang ude på politistationerne.

Anders Fink-Jensen lægger sin mobiltelefon fra sig. Ansigtet er mere levende, end når han toner frem i nyhederne.

- Grundlæggende har jeg den holdning, at når mennesker skal indlægges imod deres vilje, skal man gøre alt hvad man kan, for der kommer nogen fra psykiatrien med ud. For statistikkerne herhjemme er slet ikke pæne. Men det, der sker nu, med de gule tvangsindlæggelser, hvor folk hentes mod deres egen vilje, er at politiet nogle gange kommer alene, og det er absolut ikke særligt smart, siger Anders Fink-Jensen.

- Det er lidt sværere at sige helt bestemt om, hvorvidt politiet skal komme i civil eller uniform, for der er selvfølgelig nogle mennesker, der har det så skidt, at det hele ender meget værre, hvis der står nogen i civil og påstår, at de er betjente.

- Når du bliver interviewet, bliver du så nogensinde spurgt, om årsagen til at der pludselig er så mange tilfælde, hvor det går galt?

-  Især de sidste par år, bliver jeg mere og mere interviewet, som om jeg er en slags bygningssagkyndig, der kan sige noget om hvilken type vinduer, der skal til, for at patienterne ikke undviger, siger psykiateren og ryster på hovedet.

- Hvad ser du det som et udtryk for?

Psykiateren klør sig i håret.

- For tiden taler alle om psykisk syge, der er farlige og begår mord osv. Og det er derfor journalisterne spørger som de gør. Men i Australien har man lavet en undersøgelse over hvor mange med psykosediagnoser, der begår mord. Og 40% havde ikke været i kontakt med psykiatrien, før det gik galt. Så vi kan slet ikke, med det system i har, dæmme op for rigtig mange af de tilfælde hvor et menneske bliver psykotisk og gør skade på andre. Når det gælder personer det er kendt i systemet, og hvor det er gået grueligt galt, handler det oftest om, at patienten er blevet udskrevet fra en sengeafdeling til et distriktspsykiatrisk center. Der er bare ingen opfølgning, desværre. Så hvis patienten lader være med at dukke op til den aftalte tid, kan man altså nå at blive meget syg, inden nogen gør noget, siger Anders Fink-Jensen.

Skud kunne undgås

Siden 2005 har Sundhedsstyrelsen været i gang med at kulegrave sager, hvor sindslidende har begået personfarlig kriminalitet. Den første rapport kom i 2006 og konklusionen var, at man i otte ud af ti tilfælde sandsynligvis kunne have undgået at det endte, som det gjorde. Rapporten peger på, at en bedre koordinering og mere effektiv opfølgning i den psykiatriske behandling – især for den del af behandlingen, der foregår udenfor de psykiatriske afdelinger – kunne forhindre meget i at gå galt.

I den seneste rapport fra november 2009 var det ”kun” i seks ud af ti tilfælde, at Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der kunne gøres langt mere, for at forhindre at mennesker med en sindslidelse ender som gerningsmænd.

Flere psykiatere har allerede været ude for at påpege, at balancen i psykiatrien er ved at tippe, således at det store psykiatriske apparat først rigtigt går i gang, når et menneske overtræder loven. Hvilket desværre også ofte betyder, at man skal komme til skade, før man kan få hjælp. Men i stedet for at sætte ind på de områder som psykiaterne, Sundhedsstyrelsen, politiet og mange andre peger på – nemlig mere sammenhæng og en bedre opfølgning – presser politikerne på for at inddæmme problemerne med helt nye former for tvang.

- Hvad tænker du om det som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab?

- Der er ikke enighed blandt alle psykiatere, men i bestyrelsen er vi modstandere af ambulant tvang, som  handler om at hente borgerne i deres hjem for at bringe dem til en psykiatrisk afdeling. På afdelingen skal borgeren tvinges til at tage sin medicin. Det har vi været ude og advare imod mange gange, men det er ikke lykkedes at stoppe det. Nu hedder det bare tvungen opfølgning, og jeg tror ikke altid, at politikerne ved, hvad det er, de taler om, når de beslutter sig for sådan noget. Det er forkert at tro, at den her form for tvang er noget med, at folk lige kommer forbi og får sig noget medicin. Eller at en venlig sygeplejerske kommer ud og tilbyder det. Ved tvungen opfølgning er det politiet, der henter borgerne ind. Og når folk har taget deres medicin, skal de så gå igen med det samme, eller hvordan? Det er de retspsykiatriske patienter, politikerne taler om, når de diskuterer det her, men der er en del af disse patienter, som medicinen slet ikke virker på. Så politikernes ønske om, at der ikke skal gå psykisk syge rundt i gaderne og være farlige, kan ikke løses med tvungen opfølgning. Der skal noget andet til, siger Anders Fink-Jensen.

- Og det andet er?

- At patienterne oplever en bedre sammenhæng, hvor vi følger bedre op. Men det koster penge, og de penge er der bare ikke.

Anders Fink afbryder sig selv.

- Det der ser forfærdeligt ud, siger han og nikker ud af sit vindue, hvor et højt stålhegn omkranser en græsplæne på størrelse med en badmintonbane. Det er den lukkede afdelings have. To yngre mænd med kasketter på går rundt inde bag hegnet og ryger en smøg. Hegnet bøjer ind for oven, og mangler kun pigtråden i at ligne et fængsel.

– Til gengæld kan man sige, at i gamle dage, da man ikke havde hegnet, eller det var meget lavt, kom nogle patienter slet ikke ud. De var simpelthen for dårlige til, at de fik lov. Jeg kan huske Bispebjerg i gamle dage. Der var hele somre, hvor nogle af patienterne slet ikke kom udenfor en dør. Det jeg ikke bryder mig om, hvis jeg skal svare dig ærligt, er at hegnet ser uhyggeligt ud, siger Anders Fink-Jensen.

Hysteriet

En ting jeg hører fra mennesker med psykiske problemer er, at det er blevet en fordel at få en behandlingsdom og dermed komme ind i retspsykiatrien. At der i retspsykiatrien er ressourcer til en grundigere psykiatrisk behandling. Kan du genkende det?

- Det tror jeg du har ret i. Man kan sammenligne udviklingen med England, hvor der også har været stor politisk bevågenhed omkring psykiatrien. Folk der både er psykotiske og personfarlige, er et emne, der nemt fanger offentlighedens opmærksomhed. Så det vil politikerne gerne gå ind i og dermed også bruge penge på. Samtidig elsker formiddagsbladene det. Spørgsmålet er bare hvor pengene til retspsykiatrien bliver taget fra. Hvis man kigger på England er de ikke blevet taget fra vejnettet eller skolerne.

- Siger du, at det er debatten i medierne om de psykisk syge, der styrer udviklingen indenfor psykiatrien. Altså som lige nu, hvor alt handler om at bygge nye sikrede afdelinger?

- Ja, og pengene til det bliver taget fra den almene psykiatri, der bliver udsultet og skaber endnu flere behandlingsdomme, siger Anders Fink-Jensen.

- Jeg talte med en pårørende i sidste uge. Da hendes datter skulle indlægges, fortalte psykiateren hende, at hun burde anmelde datteren. Fordi en dom ville sikre en bedre psykiatrisk behandling.

- Det er da skævt ikke.

- Men forplanter sig vel. Der er et læge-etisk ansvar i at få sine patienter derhen, hvor der er ressourcer til at behandle dem?

- Det kan du godt sige, men det er overordnet set en skæv udvikling. Og jeg hører ofte om den. En datter spurgte mig, hvad man stiller op i et system som det her. Hendes mor blev meget syg engang imellem, og datteren brugte uger på at få hende indlagt. Når moderen endelig blev indlagt og hele familien håbede på, at der ville falde lidt ro over tingene, blev moderen udskrevet igen dagen efter på grund af pladsmangel. Jeg mener ikke, at indlæggelser skal være som at vinde i lynlotto, hvor man kommer ind og kun for lov til at være der nogle få dage. Hvis du har fået en bypass-operation er du indlagt i fem dage, men du kan ikke køre psykiatrien på samme måde.

- Kan den dårlige omtale af psykiatrien betyde, at dem med brug for hjælp holder sig væk?

- Når omtalen af psykiatrien er dårlig, løber folk ikke ligefrem jublende hen til os og siger: Her vil vi gerne behandles. Og problemet gælder ikke kun for de mennesker, der har brug for behandling. Det handler også om de mennesker, der behandler. Hvis medierne får tegnet et billede af et ganske uhyrligt område, hvor der kun er tvang og tvangsmedicinering, er det svært at finde gode medarbejdere.

- Du er vist næsten blevet fanget i at sige til medierne, at det er nødvendigt at bruge hårde midler overfor borgere, der optræder sindssygt?

- Det er det, journalisterne lytter efter. Det farlige. Resten klipper de ud, siger Anders Fink-Jensen.

____________________

Uddrag fra Politiken d. 10 juni 2009, Af retspsykiater Dorte Sestoft m.fl.

Psykisk syge fylder fængslerne

RETSPSYKIATRISKE PATIENTER er mennesker
med alvorlige psykiske lidelser,
som enten afventer dom eller er dømt
til behandling. På grund af den psykiske
lidelse idømmes der ikke almindelig
straf, men behandling, ikke i stedet
for straf, men for at forhindre ny kriminalitet.
I de sidste 20 år er antallet af retspsykiatriske
patienter steget eksplosivt.
Gruppen udgør nu over 2.000 personer
svarende til ca. 20 procent af kriminalforsorgens
samlede klientel, hvor
det kun burde være 1-2 procent set i relation
til det samlede antal personer
med alvorlig psykisk sygdom i befolkningen.
…

Recovery betyder at komme sig, og fænomenet opstod blandt sindslidende, der selv fandt nye veje til at få et bedre liv

I dette særnummer kan du læse indlæg fra brugere, terapeuter, folk der har nørdet på det og en af de frustrerede recovery-guruer Ron Coleman. Læs det her:

Det er mest sandsynligt at du modtager Outsideren med posten, hvis du abonnerer

Vi leder især efter personlige beretninger om at have ligget i bælte, fordi det er en oplevelse de færreste glemmer, men som for nogen var godt, og andre evigt forfærdeligt.

Send hvad du har ind til os, vi garanterer det bliver læst!

redaktion@outsideren.dk

Outsideren nr. 70 er sendt til tryk og har du abonnement, kan du regne med at få bladet i slutningen af næste uge (uge 51).

Selvfølgelig kan juleposten spænde lidt ben for os, men mon ikke, der ligger en velskrevet gave under træet igen i år…

Dette nummer af Outsideren rummer personlige, nærgående og intense skildringer af alle mulige slags liv i Danmark.

Der er også skildringer af når livet ophører.

Vi plejer at lægge en artikel ud for at sige lidt om det nye nummer, men det kan vi ikke denne gang – det skal læses i sin helhed.

God jul til alle – kærlig hilsen redaktionen.

Vi siger tak til alle der har skrevet i bladet i år og til alle, der har læst det.

Har du ikke abonnement, kan du stadig nå det. Du er i hvert fald velkommen.

Selvom vi sidder med indholdet her mellem vores fingre, kan vi ikke sige hvad det handler om.

Det er for…

Outsideren er Danmarks største brugerblad om psykiatri, og skrives af frivillige, der stort set alle sammen har erfaring fra den del af psykiatrien hvor man overnatter og får medicin.

I det nye nummer af Outsideren, skriver vi mere om, hvorfor du skal vente med champagnen.

Af Klavs Serup Rasmussen

I Danske Regioners plan for verdensklassepsykiatri beskrives, hvordan man på fire år vil blive langt bedre til at forebygge og behandle psykiske sygdomme, samtidig med at man vil gøre noget ved befolkningens fordomme overfor sindslidende. Prisen vurderes at være to milliarder kroner ekstra, ud over de 6,6 milliarder kroner, regionerne bruger på psykiatri i dag.

Udgangspunktet for at lave en psykiatri i verdensklasse er, skriver Danske Regioner, at psykiatrien allerede nu er nået så langt, at det er tid til næste skridt.

For, som regionerne skriver, ”betyder en øget viden om årsagerne til psykisk sygdom, at både medicin, samtaleterapi og social støtte i dag er integreret i den psykiatriske behandling”.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, sidder på sit store kontor, tæt ved Langelinie. Det er sent på eftermiddagen, men der er ingen spor af træthed eller udmattelse i hans ansigt. Og regnen udenfor kan ikke høres gennem ovenlysvinduerne.

- Hvordan kan det være at I skriver sådan, når rigtig mange sindslidende ikke får social støtte eller samtaleterapi?

- Fordi, hvis du vil udvikle et område, og først skal vente på at få hvert eneste hjørne med, indtil der ikke er en eneste klage, når du aldrig målet. Det er simpelthen nødvendigt at have ambitioner og skubbe på ud fra det, der hedder ”best practice.” Der skal være spydspidser, ellers skal vi altid vente på dem, der er længst bagud, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner – Jeg er da blevet spurgt af brugere, om hvad det er for noget med den plan. Hvorfor vi vil gå videre, når der er nogle ting der ikke fungerer i psykiatrien. Men hvis vi ikke gjorde det, er det min påstand, at så stod vi stille.

- Ved du hvordan psykiatrien ser ud på verdensplan, siden planen hedder ”En psykiatri i Verdensklasse?”

- Så skal jeg forberede mig lidt bedre. Så godt kender jeg ikke psykiatrien, så der må jeg stå af, siger Bent Hansen.

- Har du selv haft psykisk sygdom tæt inde på livet?

- Nej, jeg har ikke haft nogen i min familie, der har haft kontakt med systemet. Men der har altid været nogen i min omgangskreds, der engang imellem skulle til Århus. Og så vidste jeg godt hvad det betød. Altså at han eller hun skulle indlægges på Riiskov, siger Bent Hansen – Dengang betød det jo nærmest at man var for evigt tabt, fordi der ikke var noget at gøre ved det. Derfor er det også vigtigt at fortælle befolkningen, at mange bliver helbredt af deres psykiske sygdom i dag.

- Hvad skal jeres plan så gøre?

- Den skal løfte psykiatrien op på linje med resten af sygehusvæsenet. Psykiatriske patienter er nemme at skubbe bag i køen, og i lang tid har folk der skal have nyt knæ eller hjerte, stået forrest, siger Bent Hansen

Det er kun en plan

Skulle man som psykiatribruger tro, at de otte visioner er et bindende løfte om en ny psykiatri, tager man fejl.

De otte visioner er en hensigtserklæring, der ikke forpligter. Først skal der penge til. Spørgsmålet er, hvad regionerne selv regner med der sker. Ifølge medarbejdere i Danske Regioner kunne regionerne være landet på flere forskellige beløb, men endte altså med at beslutte sig for at bede om to milliarder kroner. Problemet er, at det sandsynligvis slet ikke er nok.

- Jeg synes det er et nyttigt initiativ, men to milliarder vurderer jeg er for lidt. I hvert fald hvis Danske Regioner ønsker at leve op til det, der de skriver i deres plan, siger Helle Aggernæs, overlæge ved Psykiatrisk Center Amager.

Ud over at mene, at dette beløb er for lavt, henviser overlæge Helle Aggernæs til Norge, hvor der er blevet afsat seks milliarder kronerover otte år, til at udbygge og forbedre psykiatrien.

- Og jeg mener, at vi skal op i de beløb, før det rykker noget. Eller er jeg er svært i tvivl om at de mål der er sat, kan nås, siger Helle Aggernæs.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, mener ikke man kan sammenligne Danmark med Norge. Ikke fordi der ikke er brug for penge i samme størrelsesorden som i Norge. Men fordi det politiske klima i Danmark ikke er til så store investeringer i psykiatrien:

- Hvis vi bad om de samme som i Norge, ville vi blive betragtet som useriøse. Med de to milliarder melder vi ud, at der er brug for en saltvandsindsprøjtning, som der er plads til på enhver finanslov. Det løser ikke alle problemer, og om fire år er der stadig problemer. Men lige nu er det bare stenhammer sikkert, at de penge der er afsat ikke slår til, siger Bent Hansen – Der er indført behandlingsgaranti for børn og unge, og næste år for voksne. Derfor vil der komme flere, der vil blive henvist flere, og vi kan forhåbentlig hjælpe nogen på et tidligere tidspunkt. Men der skal flere penge til. Ellers hænger det ikke sammen.

”En psykiatri i Verdensklasse” ligner en plan for at dække det underskud, der lurer i horisonten.

Hvor er brugerne

Ud over regionernes plan, har Sundhedsstyrelsen fremlagt en national strategi for psykiatrien. Begge kritiseres for kun at tage fat på lægernes mening om, hvordan man gør sindslidende mere raske.

Set udefra ligner drøftelserne om fremtidens psykiatri, en lukket fest kun for eksperter. Yndlingsemnerne er forskning, specialisering og mere grej. Ikke engang kommunerne og dermed socialpsykiatrien, har fået lov til at komme med.

At der kun findes ét brugerstyret recovery-forløb i hele landet, er heller ikke nævnt nogen steder. På trods af, at der efterhånden er bred anerkendelse af netop recovery som en vej til et bedre liv for sindslidende.

- Når recovery, slet ikke er nævnt i regionernes psykiatriplan, får jeg lyst til at spørge, om man overhovedet kan sadle om, hvis der kommer evidens for at lave psykiatri på en helt anden måde?

- Evidens er nøglen uanset hvor du er i sundhedsvæsenet. Hvis der ligger faglig evidens, så fanger bordet, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

- Men hvis man tager den form for psykiatri, der kaldes Laplandsmodellen, eksisterer der rigelig evidens, for at det fungerer rigtig godt. Hvad betyder det for psykiatrien?

- At så fanger bordet. I den fælles psykiatriplan vi skal lave med regeringen, er det Sundhedsstyrelsen der blåstempler den evidens vi anvender. Når det er blåstemplet, kan vi holde regeringen fast på at, at det her skal der investeres i, siger Bent Hansen.

Özlem Sara Cekic, SF’s psykiatriordfører, synes at der er store huller i den evidens, der regnes med i Danske Regioners plan.

- Vi ved at OP-teams (opsøgende psykoseteams, red) virker. Vi ved at pårørende er en kæmpe ressource, og at mange efterlyser at kunne få psykiatrisk hjælp 24 timer i døgnet. Men det står der intet om. Målsætningen bør være, at der er en vej ud af psykiatrien, og ikke at bevare og udvikle den psykiatri, der allerede eksisterer. Så meget af psykiatrien bygger på gamle myter, og derfor nytter vanetænkning ikke, siger Özlem Sara Cekic, der selv har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien.

- Bent Hansen, hvad er din vision for sindslidendes liv?

- At vi fra borger til borger, patient til patient, får vurderet hvordan vi kan bringe dig tilbage, sådan at du udfylder det du gerne selv vil. Det der er dine drømme. Og at de drømme bliver afpasset med din sygdom. Det vi skal passe på med, uanset hvem det er, er at ingen har brug for nederlag. Som tidligere gymnasielærer har jeg set dem med de fantastiske ambitioner. De skulle lægge verden ned, men efter at være dumpet tre gange på universitetet, endte de som kunder i vores butik. Vi skal undgå nederlag, når vi udskriver, siger Bent Hansen.

Det kan være forklaringen på, at det til tider er vanskelligt at forstå formålet med ”En psykiatri i verdensklasse.” For Bent Hansen gælder det om at undgå nederlag.

Hvad er Danske Regioner?

Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner. Regionerne afløste de gamle amter i 2007, og varetager blandt andet driften af sygehusene.

Danske regioner ledes af politikere, der er valgt ind i de fem regioners regionsråd.

Ud over at have sit hovedsæde på  Østerbro, har Danske Regioner et kontor i Bruxelles.

Slip jordforbindelsen før du skal i jorden igen / foto: Karolina Zapolska

Vi vil dømmes!

Læs om galskaben som den opleves, uden kulørte fordomme og anklagende fingre. Om psykiatrivisionerne der måske har noget med psykiatri at gøre og et interview med Jaakko Seikkula, en af hovedkræfterne bag Laplandsmodellen

Træerne slipper aldrig jordforbindelsen – men de gror heller ikke ind i himlen. Se det hele indefra med Outsideren