Nålene placeres i øret i NADA-akupunktur

Øre-akupunktur, en fast del af udbuddet på bocentrene

En anden løsning end pn-medicin?

Akupunktur er en flere hundreder år gammel kinesisk lægevidenskab, som har været anvendt på forskellige sygdomstilstande. Den kom til USA i 1974, hvor den blev videreudviklet til det man kalder NADA, som står for National Detoxification Assiociation. Den beståt af ca. 5 nåle i hvert øre eventuelt 5 i hovedbunden og 1 i panden, plus afgiftende urtete. Metoden blev udviklet med henblik på at behandle misbrugere og alkoholikere for deres stoftrang. Den har endvidere vist sig virksom ved følelse af angst, uro og irritabilitet. Derfor bruger man den til af hjælpe patienter af med brug af benzodiazepiner, fordi det hjælper mod abstinenserne og kan erstatte den gavnlige virkning af nervemedicin. Behandlingen foregår sideløbende med medicinsk behandling og forskellige former for terapi. I Danmark blev metoden introduceret i 1997 af overlæge Jens Frydenlund på det psykiatriske hospital Nykøbing Sjælland, hvor man tidligere har arbejdet med afvænning af medicinmisbrugere. Nu bruges den på mange behandlingshjem og socialpsykiatriske bocentre.

NADA er dog endnu ikke anerkendt som en integreret del af behandlingem, og opfattes stadig som alternativ af det meste af den traditionelle psykiatri. Mange hospitaler har heller ikke taget metoden til sig, omend den er dokumenteret som bivirkningsfri, billig og nem for instruktører at lære. FNs sundhedsorganisition WHO har lavet en liste over diagnoser, hvor NADA anbefales. Den omfatter bl.a. alkoholafhængighed, depression, skizofreni og søvnløshed.

Nålene placeres i øret i NADA-akupunktur
Nålene placeres i øret i NADA-akupunktur

Let at lære og billig at bruge
Teorien bag akupunktur er at vi i vores øre har alle vores krops og sinds funktioner fordelt på forskellige punktur, som man kan indvirke på med nåle. Man kan således også afhjælpe somatiske lidelser ved at give øreakupunktur, regulere forstyrrelser i lever, nyrer og lunger og hjerte. Under behandlingen vil man mærke en følelse afslappethed og nogle falder i søvn. Mange vil opleve en følelse af stresslindring og velbefindende. Af og til kan man mærke kulde- eller varmeoplevelser eller en snurren i ørerne eller forskellige steder i kroppen. Det er alt sammen helt normalt. Efter flere behandlinger vil følelsen af afslappethed være mindre markant. Dette skyldes dog ikke at akupunkturen er holdt op med virke, snarere tværtimod. Effekten holder sig som regel i mindst 24 timer, hvorfor man starter med behandlinger mindst 3 gange om ugen.

Vi skaber hyggelige rammer omkring behandlingen
Metoden har vist sig at være risikofri, og alle kan tåle den og have gavn af den. Infektion fra nålene er yderst sjælden og nogle få oplever ubehag eller hovedpine ved behandlingen. Disse kan fjernes ved at tage nålene ud. Nogle punktur i øret kan føles ømme. Det tyder dog bare på at de er aktive og derfor let modtagelige for behandlingen. En nål kan falde ud i løbet af behandlingen og andre kan sidde ekstra godt fast. Det afhænger af hvor meget brug man har for påvirkning i de forskellige punkter. Akupunktur bliver modtaget godt af 3 ud af 4 patienter og anvendes navnlig mod dem med dobbeltdiagnoser, det vil sige patienter med både psykiske problemer og misbrugsproblemer.

Hospitalerne er dog langsomme til at tage metoden til sig. Det kan skyldes at den stadig opfattes som noget meget alternativt. Det er ikke kun selve nålene men også rammerne omkring behandlingen der er væsentlige. Akupunktørernes satser på at rummet hvor behandlingen foregår er roligt og at man kan få lov at ligge ned og slappe af uden at føle noget tidspres. Behandlerne sætter pris på at kunne give ro ved at have overskud til at snakke med patienter så de føler sig godt tilpas, og servere afgiftende, afstressende te. Man forsøger at nedtone indtrykket af en ”klinisk konsultation”, ved netop at skabe uformelle rammer. Patienter skal ikke føle at de sidder foran en læge der taler om medicin og sygdom til dem. Det er også en måde at overbevise patienterne om at det ikke er noget dramatisk de går ind til. Akupunktøren bemærker at hvis hun har en dårlig dag, hvor hun ikke kan give af sig selv, foretrækker hun at aflyse. Der må ikke være nogen oplevelse af stress og manglende tid som der ofte er på en psykiatrisk skadestue eller sengeafsnit.

En beroligende behandling uden bivirkninger og abstinenser
Nada er navnlig interessant som et alternativ til benzodiazepiner, som kan have mange utilsigtede bivirkninger. Det drejer sig om afhængighed, som kan gøre det svært for en patient, at holde op med at tage dem efter at han ikke længere har brug for dem. De kan også have psykiske bivirkninger som uro og aggresivitet, og kan forringe de kognitive funktioner såsom hukommelse, koncentration og årvågenhed. Desuden bliver man ofte døsig, svimmel og mangler energi dagen efter man har taget dem. Benzodiazepiner skaber selv det behov de er tænkt til at dække, hvorfor det er ønskeligt at finde frem til mere bivirkningsfrie metoder til at erstatte eller supplere dem med. I den henseende er det ærgeligt at psykiatrien er så langsom til at tage akupunkturen til sig og forlader sig på forældede præparater til at lindre symptomer med, som kunne tackles med denne simple metode med minimale bivirkninger. Det kommer sig af at alt hvad der stemples som ”alternativt” bliver kørt ud på et sidespor af psykiatriens enøjede syn på tingene.

En alternativ og stadig lidet anerkendt behandlingsform
Akupunktur er nu et fast tilbud som supplement til medicinsk behandling på bocentrene som Sundbygård, Hedelund og Ringbo. Af de patienter der har modtaget behandlingen er den i det store og hele blevet godt modtaget. Folk bemærker at der ikke er nogle ulemper med behandlingen, samt at det virker beroligende. Det er dog svært for personalet at motivere nogle af patienterne til at komme til NADA regelmæssigt, det gælder navnlig dem med misbrugsproblemer, som gør det vanskeligt for patienterne at overholde aftaler. Også fordi mange af dem der får tilbuddet forholder sig skeptiske eller stejler ved tanken om at skulle stikkes. Det er derfor skuffende svært at bruge akupunktur til behandling af misbrug i det store omfang det ses på bocentrene. Det kræver netop viljestyrke fra beboernes side at drage fordel af tilbuddet, og en afklaring om at holde op med at tage rusmidler. Derfor kan det være svært at se en overordnet stor effekt af NADA-behandling netop disse steder, især når det drejer sig om dobbeltdiagnoser.

Læs mere om akupunktur:
http://www.nada-danmark.dk/artikler_og_baggrund/Akupunktur_som_supplement_i_angstbehandling.doc

Om Psykiater Jens Frydenlund, der er foregangsmand for brugen af akupunktur i psykiatrien:
www.socialpsykiatri.dk/printable.dsp?page=638

af Julie Frederikke Feilberg
Denne artikel er lagt på Tidsskriftet Outsiderens hjemmeside i februar 2008