Brugen af elektrochok (ECT) er kontroversiel -redder behandlingen liv, eller er det en kortvarig nulstilling med livslange bivirkninger?
Outsideren har tidligere skrevet om den manglende information til elektrochokpatienter, som er kritisabel uanset hvad man mener om behandlingen.
Outsideren har skrevet om ECT i en række temanumre:
I nr. 56 tog vi hul på emnet med:
Hvert år gives der 15-20.000 elektrochokbehandlinger i Danmark. Behandlingen bruges især mod svær depression. Ingen ved tilsyneladende hvorfor, men det virker. Ifølge lægerne er det effektivt i 90-95% af tilfældene. Kritikerne mener at det er en barbarisk behandling, der bunder i et barbarisk menneskesyn. Outsideren starter en artikelserie der skal forsøge at sætte nogle flere nuancer på debatten om elektrochok.
Outsideren fortsatte med at skrive om ECT hen over en række numre. Finde dem under vores tidligere numre fra nummer 56 frem til nr. 62, hvor der foreløbigt blev sat punktum for emnet.:
Med to skarpe meninger afrunder Outsideren diskussionen om elektrochok, der har kørt i bladet i mere end et år. På den ene side den ultimative afvisning af elektrochok, og modsat den psykiatrifaglige vurdering af hvorfor elektrochok har sin berettigelse:
Marian B. Goldstein er benhård modstander af behandling med elektrochok – uanset omstændighederne. Elektrochok er tortur, mener hun og understreger, at det aldrig har hjulpet nogen. Det bliver ikke bedre før der kommer alternativer på banen og den enkelte får et valg.
Selvom ECT er yderst effektivt mod alvorlige depressioner, bruger man det kun på færre end tre procent af de 200.000 danskere der hvert år rammes af en depression. ECT er dyrt, besværligt og effekten forbigående. Men for de tre procent der gives ECT, er der ikke noget alternativ, siger psykiater Martin Balslev Jørgensen.
Læs også:
I September 2006 skrev Outsideren om Sofie. Ét år er gået. Sofie får stadig elektrochok. Uden ECT behandlingen holder hun op med at spise. Men hvad mister man, hvis man mister erindringen om i går?
Dette er selvfølgelig ikke en 100% fyldestgørende afdækning af ECT – men den viser at der er mange meninger om behandlingsmetoden. Det skal tilføjes at mange selvfølgelig har haft glæde af metoden, andre har fundet det virkningsløst – og andre igen, som Sofie, har oplevet at være så langt inde i ECT behandlingen, at hun ikke kan fungere uden, og måske heller ikke med.
ECT vil altid være kontroversielt. Debatten har rejst sig igen, efter psykiatere i 2010 ansøgte om tilladelse til at indoperere elektroder i hjernen på dybt depressive patienter.