Om galskaben – af Jakob Bittner

Om de gale af de gale

Aa, ja, der er blevet fortalt mange historier om de gale, men er de gales historie nogensinde blevet fortalt? ——- Før jeg siger noget om det, før jeg siger hvad jeg siger, så, tager vi: en omvej. En stor åndssvag, ja, nonsensagtig én. Så føles kaffen meget bedre (jeg lover at den – altså kaffen – bliver mit sidste ord).

Galskabens Historie, arr!, et værk af den fransk-krøllede filosof Foucault, ja, jeg har ikke læst den. Men dog: om den. Trods alt. Ja, og hvad så? – jo – i denne fine bog står der noget om undfangelsen af kategorien galskab, om galskabens opkomst i historien, om normalitet versus galskab – en tematik som jo Anti-psykiatrien (Laing og Cooper) lige kunne lide – og sådan noget, og ifølge Foucault (vist nok? – jeg skulle nok have læst lidt mere om ham), nej ligegyldigt (det er jo bare eksempler), ifølge en eller anden tilfældig på gaden, så, er galskaben for samfundet – modbilledet – og derfor uhyre vigtigt, altså for samfundet: for man prygler de gale for at føle sig normal. Eller noget i den stil.

Og sådan er der så meget… hvad? Hvad er der? Så meget hvad? Jo. Så meget historie om de gale. Og historien om de gale er først og fremmest kendetegnet ved ét: det er ikke en historie om de gale.

Det er som oftest en historie om de gales klassifikationer, diagnoser, behandlinger. Ja. Sommetider endda en historie om Behandlerne (psykiaterne). Nej. Hvor – jeg spørger – HVOR – er de gales hverdagsliv, deres kaffe, deres liv i kulturen, i samfundet, deres sociale (og socialt-vaklende) liv, deres økonomi, og deres politik – jeg råber, jeg skriger: HAHA! DEN ER HER! Nu dages det o BRØDRE. Det lysner i Øst. JUBEL!! JUBEL!!

Her? Ja, jeg mener det: Bladet Outsideren. På trods af navnet (eller derfor?), ja, så er Outsideren, blandt andet – vel – netop det: Historien om de gale fortalt af de gale i samfundet. Bare tag et kig på det sidste blad nr. 68 – et stykke historisk kildemateriale. Gem det. Det bliver meget værd en dag. Det er det allerede. Du kan stadig nå at få et. Skynd dig.

”Historien om de gale er først og fremmest kendetegnet ved ét: Det er ikke en historie om de gale”

I nummer 68 findes der: rumlen i Arnes mave. Og. En personlig beretning om fuldstændig desperation, håbløshed og selvmordstanker – ude i byen. Og. Om kaffe. Og. En ikke-historie om en kvinde, ja, der ikke ønskede sin fortælling offentliggjort. Og. En personlig historie om åbenhed som behandling for sin sygdom. Og. Også noget om hvad der er indeni Arnes mave. Og. Der står noget om Tabu. Og. Om nationaløkonomi. Og. Om Lapland. Og. Om Døden, og dødens pølse (Lapland). Og om havets bund, sure sokker, frygten for de raske, om familie og venner, om naboer, om Amagerbrogade.

Om selvmord står der, blandt andet:

ET) ”Der er efterhånden ingen, der tager selvmordstanker alvorligt længere, jeg gør det ikke engang selv” (side 5).

TO) ”Når jeg er sammen med de andre brugere af psykiatrien, så kan vi sidde og tale frit om, at der har været tre selvmordsforsøg i sidste uge. (…). Den slags kan man kun sidde og tale om med andre psykisk syge, fordi kun vi kan forstå, hvordan man har kunnet komme så langt ud (…). Andre folk synes jo det er dybt alvorligt og dybt kriminelt og hvad ved jeg” (side 10).

Der findes ingen sandere historie om de gale end denne. Der findes ingen sandere historie om de gale end denne. Altså: kaffen.

Jacob Bittner bor i København og er midt i tyverne. Han lever for at skrive, foretrækker litteratur på originalsproget, har familie rundt om i verden og er fast klummeskribent i Outsideren.

Denne klumme er fra Tidsskriftet Outsideren nr. 69

Se de gamle numre af Outsideren, for flere klummer

________