En løbetur
“Jeg har altid elsket at røre mig, det er den måde jeg har kunne være sammen med andre mennesker på, for har altid haft lidt svært ved at snakke med dem. Under min indlæggelse har der været perioder, hvor jeg har mistet min lyst helt, men også fordi jeg simpelthen ikke måtte komme ud.”
Af Karina Rydahl
Kl. er 8.00, normalt vågner jeg ikke ved denne her tid, sover som regel til kl. 9.00, men det kan da være mit kære Seroquel er stoppet med at virke som sovemedicin, hvem ved?
Jeg står op og tænker med det samme på morgenmad, det gør jeg hver morgen. Elsker at spise, hvilket også kan ses på min vægt, har taget 11 kg. på under min 9 måneder lange indlæggelse. Jeg har heldigvis ikke taget på de sidste 3 uger, yes sådan skal det være.
Yoghurten venter, med vanilje mums, spiser det som slik. Egentlig holder jeg lidt igen, for skal ud og løbe et 5 km løb på Amager Fælled, med en god veninde. Hun roser mig for at holde fast i at motionere selv om jeg er syg, det syntes hun er godt klaret.
Det er rart at høre.
Udendørsarealet er 8 meter gange 3 ca. -
så jeg løber da rundt i cirkler
Jeg har altid elsket at røre mig, det er den måde jeg har kunne være sammen med andre mennesker på, for har altid haft lidt svært ved at snakke med dem.
Under min indlæggelse har der været perioder, hvor jeg har mistet min lyst helt, men også fordi jeg simpelthen ikke måtte komme ud. De første tre uger af min indlæggelse på den lukkede, måtte jeg ikke komme ud. Hvad gør en klog kvinde så for at holde sig i form?
Udendørsarealet er 8 meter gange 3 ca., så jeg løber da rundt i cirkler der og synger højlydt, til stor morskab for de øvrige indlagte, det var sådan det hele startede. Jeg kunne så også godt cykle lidt på motionscyklen, men ja det blev det til.
Starten er gået og min veninde lægger hårdt ud.
Jeg halser efter og det lykkedes mig at indhente hende
Tilbage til 5 km-løbet. Starten er gået og min veninde lægger hårdt ud. Jeg halser efter og det lykkedes mig at indhente hende da vi ca. har løbet 1 km. Og derefter er det mig, der ligger i front og så går det ellers bare derud af. Det lykkedes mig at overhale en del på første omgang. Ruten er på 2,5 km, og løbes derfor 2 gange. Tiden siger 12.33 , jeg er halvvejs
Om jeg er forpustet, nej egentlig ikke, men jeg vil gerne slå min sidste uges tid på 24.44, så jeg sætter farten en smule op. Jeg løb dette løb en enkelt gang tilbage i 2010 i tiden 20.52, jeg ved ikke hvad der er sket siden, måske er der kommet lidt mere på sidebenene. 23.14 blev tiden sådan. Nu må jeg bare se om jeg slå den tid næste lørdag.
Hvad løb har givet mig, er ikke til at sige præcis, jeg har bare gjort det. Der har været perioder, hvor jeg ikke har kunne taget mig sammen.
Den dag i dag nyder jeg godt af det, men personalet på afdelingen er en smule efter mig. De mener jeg laver for meget.
Løb eller rettere sagt bevægelse er en smuk ting, hvad enten det er fodbold, hockey, håndbold eller noget helt fjerde. Det er vigtigt, at man finder noget man kan lide.


Seneste kommentarer