Måske kunne brugerbetaling somme tider være vejen frem
Vi har alle hørt det mange gange i de senere år. Kommunerne og regionerne skal spare, statskassen er tom og skatterne kan umuligt sættes mere op. Mange har allerede oplevet, at der er blevet skåret ind til benet på ganske mange typer offentlig service. Afdelinger bliver nedlagt på mange sygehuse, personale bliver sparet væk, der er ikke tid nok til de syge og de gamle på plejeinstitutionerne. Vi skal til at afskaffe efterlønnen, det kommer vi ikke udenom, flere hænder i arbejde, lyder det fra alle sider. Og ja hvorfor skal man også rende rundt på offentlig forsøgelse, når man nu stadig er fuldt erhvervsdygtig. Det skal være svært at komme på førtidspension, sygedagpenge eller efterløn, for det koster samfundet en helvedes masse penge, og hvis folk skal have 15000kr om måneden for at spille fandango så skal det være bevist at den person overhovedet ikke kan komme til at forsøge sig selvstændigt.
Men ikke alene bliver de offentlige ydelser og services holdt tilbage og skåret ned, når har den borgelige regering også varslet mere brugerbetaling i fremtiden. Det ville måske få kommunernes budgetter mere i balance. Jeg er ikke inde i hvad det er, borgerne kommer til at betale for selv i fremtiden, men jeg har nogle foreslag til, hvor man måske kunne indføre brugerbetaling. Vi har jo alle hørt psykisk syge, der har været indlagt, beklage sig over hvor hundedårlig maden på hospitalerne er. Maden bliver brygget sammen i Rigets centralkøkken og derefter kørt ud til de forskellige afdelinger i hovedstadsområdet. Den er godt nok gratis mens man er indlagt, men sgu ikke noget som nogen gider at betale skat for at æde. Her slog det mig, at hvis man bad folk, både på de somatiske og psykiatriske afdelinger om betale en 2-3000kr om måneden i kostpenge ville det være muligt at servere noget, der var 30 gange bedre. Netop fordi det nu er gratis, skal omkostningerne ved at fremskaffe maden være så lave som overhovedet muligt, og kvaliteten er derefter. Betaler man af egen lomme er man også i en meget stærkere position til at stille krav. Som førtidspensionist ville man sagtens kunne bruge 3000 om måneden på kost, i hvert fald når man ellers har ret få udgifter, når man er indlagt. Er man på en meget lav ydelse, burde det så være muligt at få en rabat. Og for patienternes egne penge ville man så fx kunne hyre et cateringfirma, med nogle kompentente kokke, der også ville kunne opfylde individuelle ønsker mht. menu og madens sammensætning.
Brugerbetaling i forbindelse med en indlæggelse på psykiatrisk afdeling kunne også være med til at løse et helt andet problem, nemlig misbrug af sygehusvæsenet. De fleste inden for psykiatrien har hørt tale om folk, der går ned på modtagelsen på psyk. afd. og lader sig indlægge fordi det er omkring den 20. i måneden og de ikke har flere penge. De behøver bare at foregive, at de er selvmordstruede eller hører stemmer, der siger at de skal gøre frygtelige ting, også er man nødt til at tage imod dem. I visse tilfælde bliver disse pseudopatienter gennemskuet hvis de bliver ved i lang tid, sådan at de ikke kan blive indlagt med mindre de er skingrende sindssyge. Og simulanterne optager pladser på afdelingerne for nogle meget syge mennesker, som bliver sendt hjem fordi der ikke er senge til dem. Hvad skal man gøre? Lægerne på den psykiatriske skadestue har jo meget svært ved at vurdere om en patient virkelig er til fare for sig selv eller ej.
Hvis man bad patienterne om at dække nogle af udgifterne til deres indlæggelse selv, kunne man slippe af med en masse pseudopatienter, der laver plat på systemet. Fordi det så ikke længere ville være en fed økonomisk fidus at lade sig indlægge. Der skal virkelig være en grund til, at man er på et psykiatrisk hospital, man skal være så hundesyg, at man bare ikke kan være derhjemme. Jeg har endda hørt, at før i tiden på Sct. Hans, kunne man være heldig og få lov at blive indlagt, med den begrundelse at man skulle spare sammen til indskuddet til en andelslejlighed ved at være der i nogle måneder, og spare sin højeste pension ved at leve på SHH gratis. Sådan er det dog ikke mere, der er langt færre sengepladser end for ti år siden. Det er jo ikke psykiatriens opgave at fungere som den lokale fedtekælder, det er heller ikke Røde Kors. Brugerbetaling bare på sådan noget som mad og ekstra hjælp ville nok kunne slå mange fluer med et smæk, det offentlige ville blive spare for en del udgifter, både nødvendige og overflødige.
Måske har du også lyst til at læse:
NYT PÅ OUTSIDEREN: Download en novelle
Her kan du downloade Egon Strongminders novelle "Om angst, depressioner og andre foreteelser". Strongminders mosaik af stemningsbilleder og livsreflektioner, placerer læseren i et både velkendt og forunderligt nyt univers. Nyd også novellens fantastiske illustrationer og layout, af Eva Toft og Caroline Svendsen.
Find os på facebook
Tak, Julie, fordi du uddyber dine argumenter for brugerbetaling. Vi har jo drøftet det kort på et redaktionsmøde, og du må undskylde, hvis jeg i skyndingen i første omgang var så firkantet blankt afvisende.
Efter at have læst dit indlæg, forstår jeg det lidt bedre, uden dog at være blevet helt enig med dig. Vi kan altid diskutere beløbene. Jeg synes at du sætter dem lidt vel højt, medmindre at det skal være decideret luksusfrokoster og middage (uden rødvin
). Men okay, 2.000 om måneden burde være overkommeligt, og du åbner op for, at deciderede mindrebemidlede (efter min opfattelse omfatter det som regel: starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere og nogle med en meget høj husleje og store gældsafdrag, m.fl.) kan få tilkud eller “friplads”. Det er kun ganske rimeligt, og i nogle tilfælde simplethen nødvendigt for at de pågældende kan overleve.
Du taler også om, at det kan omfatte både psykiatriske og somatiske afdelinger, og så kommer det til virkelig at batte noget økonomisk, uden at jeg dog har researchet eksakt på det. Indledningsvis er det på sin plads at minde om, at det ikke er maden, der tynger på et sygehusbudget. Det er (udover byggeomkostninger, husleje og andre faste omkostninger): Lønninger og medicinen – hvor psykofarmaka-priserne stiger til vejrs med raketfart (samt ny dyr teknologi på de somatiske specialafdelinger). Med forslaget om en brugerbetaling på 2.000 kr om måneden giver det altså det offentlige en indtægt på 24.000 pr. “årshospitalspatient”; så mangler vi bare at finde ud af, hvor mange der er af dem, og hvor mange der skal have tilskud og fribilletter.
Man kan frygte at en stor del af besparelsen (som også set på andre områder) ædes op af bureaukratiske administrationsomkostninger (indlæggelsesperioder, hvad når folk er ude eller sover hjemme, tilskud og fripladser, priser for specialkost til diabetikere og mange andre, osv., osv.).
Hvor en del psykisk syge er overvægtige af medicinen, sulter andre psykiatriske patienter sig under en depression, og selvsagt anorektikerne forsøger på det samme, ligesom de gamle på somatiske afdelinger faktisk i gennemsnit er undervægtige – disse grupper skal vel ikke tvinges til at betale, med den risiko at de så for alvor spiser for lidt (og forkert). Får de, der ellers gerne ville holde en slankekur, lyst til at forbruge mere mad, fordi de betaler for det ? (.. en velkendt økonomiske mekanisme på flere områder).
For en del – diætister og andre vil sikkert sige: For alle .. er kosten en del af behandlingen. Det gælder i høj grad også psykiatriske patienter, der tit lever af noget værre usundt “hundeæde”. Skal man så pludselig til at betale for behandlingen ? Det er et skred for nogle principper og måske en glidebane, for hvad bliver så det næste område, man kan indføre brugerbetaling for.
Jeg har ikke kendskab til nogle, der med fuldt overlæg lader sig indlægge ved at være “skuespillere” bare for at få gratis mad. Men jeg betvivler ikke, hvad du skriver – tolker det bare lidt anderledes. Hvis man overhovedet kan finde på det, så er der s.. noget galt psykisk (eller socialt), for så sjovt er det altså ikke at være indlagt. Jeg har skrevet en artikel om “Skuespil?” i psykiatrien, som jeg afviser som et generelt fænomen og problem – i hvert fald som en bevidst rask ikke-gennemskuelig reaktion, hvor jeg også berører denne problematik.
Jeg vil give dig ret i, hvad jeg synes du antyder, at det kan virke stødende, hvis man møder psykiatriske patienter, der spekulerer i at være indlagt for at spare madudgifterne, selvom de egentlig sagtens havde råd (hvis de ikke har, er det en social nødforanstaltning, der bare hører til et andet sted end i psykiatrien). Men jeg har aldrig hørt om nogle, for hvem det lykkedes, bortset fra måske de sidste par dage af en indlæggelse, hvor det kan være meget rart lige at tage de sidste gratis måltider med, inden man skal hjem igen. Men det er jo slet ikke systematisk misbrug, og når det overhovedet sker, må det vel også være, fordi maden slet ikke er så ringe endda.
Iøvrigt husker jeg ikke maden fra Riget som dårlig – i hvert fald ikke på Frederiksberg Hospital – men af noget svingende kvalitet; imidlertid gennemgående okay og sund og nærende. Men vi kan have forskellig smag. Det er dog kendetegnede, at maden ikke smager af så meget, fordi den ikke er krydret eller specielt kræset for, eftersom mange derved ville afvise den. Derfor bliver det mindste fælles nævner, der afgører menuen næsten hver dag. Det problem kan man bare ikke løse gennem brugerbetaling. At maden fra Riget er ganske sund, tvivler jeg ikke på, hvilket den selvfølgelig også skal være på et hospital. Det er bare meget svært at lave mad til så enormt mange forskellige mennesker og gøre alle tilfredse hver dag. Til gengæld er der meget betydelige stordriftsfordele, som gør det muligt at holde omkostningen pr. portion relativt lav.
Brugerbetaling er jo et (komplekst) økonomisk emne, der kan analyseres, og det bør gøres ret grundigt. Men det er i sidste ende en politisk afgørelse, om man vil indføre brugerbetaling på dette følsomme område. Jeg er ikke fuldstændig afvisende, og jeg ved da også, at der er nogle i mit eget parti, de Radikale, som har været fremme med nogle tanker i den retning, omend det næppe er flertallet hos os, der går ind for det.
Hvis den nuværende VK-regering fortsætter, vil man sikkert prøve at gennemføre mere brugerbetaling alle mulige steder – også på hospitalerne og for psykisk syge i det hele taget, mens et regeringsskifte til SSF (+ evt. radikale) ikke vil indføre mere brugerbetaling (snarere tværtimod).
Provenuet (besparelsen på finansloven) vil være til at få øje på men dog ikke afgørende for nationens økonomi. F.eks. vil brugerbetaling fra 10.000 “helårspatienter”, som findes egnede og havende tilstrækkelig betalingsevne, give 240 millioner kroner om året før administrationsomkostninger. Men hvor mange patienter vil være egnede til brugerbetaling ? Det har jeg ikke fundet ud af (endnu).
Det samlede offentlige forbrug i Danmark er på rundt regnet 500 milliarder kr, dvs. nævnte brugerbetaling (i en forsøgsperiode på et år) udgør under ½ promille. Men mange bække små skaber en stor å, som man siger, og hvis brugerbetaling virkelig kan medvirke til at øge kvaliteten, så er metoden også attraktiv af de grunde (selvom økonomien i det er mikroskopisk sammenlignet med f.eks. en efterlønsreform).
Tak til dig Julie for at du har rejst debatten på en kvalificeret måde.
Førtidspensionist på gammel ydelse. 11.000 om måneden før skat! Ikke 15.000! Spiller ikke fandango og er for resten ej heller parkeret, som politikere ynder at udtrykke det.
Maden på det psykiatriske hospital i Risskov er superb. Og hvis der er nogle der foregår at være selvmordstruede eller at påstår at de hører stemmer så er der vitterligt noget galt og der er behov for hjælp.
Brugerbetaling på det psykiatriske område er ikke en mulighed og skal aldrig være det.
11.000 må være den laveste sats efter den gamle ordning, og det er selvfølgelig relevant at få påpeget, mens Julie ellers har ret i, at det er ca. 15.000 + prisopskrivning de seneste par år, så det bliver 16.594 her i 2011 helt præcist før skat.
Det er da dejligt at læse, at maden på Risskov ligefrem er superb, hvilket jeg også har oplevet enkelte gang på Frederiksberg (men jeg er heller ikke så kræsen
).
A M G – du er vel ikke de radikales dygtige og sympatiske psykiatri-ordfører Anne Marie Geisler ? Det kunne egentlig godt være tilfældet, for jeg er helt enig med dig i hvert eneste ord du skriver.
Vi er trods alt stadig en hel del der er på den lave ydelse efter gammel ordning. Derfor er der træls for os, at vores virkelighed nærmest aldrig nævnes.
Hmm, blev min sidste kommentar slettet? Så meget for fri ytringsfrihed.
Hej AMG – jeg har tjekket alle vegne, og kan ikke se nogen slettede kommentarer. Heller ikke i spam.
Du er velkommen til at skrive så mange kommentarer du har lyst til
Jeg kunne have svoret at jeg skrev en besked, men det var maaske der internettet gik ned. Anyways.
@ Boye. Nej, jeg er ikke Anne Mare Geisler omend hun er meget sympatisk og virker til rent faktisk at ville goere noget for psykiatrien i stedet for de klaphatte der sidder i regeringen. Hvis jeg kunne stemme personligt paa hende ved naeste valg ville jeg goere det, men forkert kommune!
Mit efternavn er forholdsvis sjaeldent (vi er 39 i DK med det), saa jeg er meget nem at finde (bl.a. paa baade Krak og dgs.dk) og derfor jeg kun bruger mine initialer.
Hvad angaar maden paa Risskov saa har jeg vaeret indlagt nogle gange efterhaanden de sidste elleve aar (startede tidligt, er 26) og alle gange har maden vaeret god. De laver til alle diaeter, det synes jeg er luksus, men det er vigtigt – isaer for psykisk syge – at maden er ordentlig, saa de faar den naering de har brug for, og med stor sandsynlighed ikke faar hjemme hos dem selv.
Kære Laila: Jep; Det er træls, at dem der stadig er på den laveste ydelse aldrig nævnes. Samme levestandard som nutidens førtidspensionister forudsætter altså, at de har noget arbejdsindkomst oveni, hvilket nogen engang har bedømt var realistisk – om det passer til nutidens virkelighed for alle tvivler jeg på.
Kære AMG. De pæne ord om Anne Marie Geisler varmer mit radikale hjerte, og vi håber på at kunne få hende genvalgt. Hun kommer med en bog snart, og bliver snart mor – derefter har jeg en løs aftale med hende om, at hun holder oplæg hos os på Outsideren. Hun vil MEGET gerne.
Jeg er den eneste i Danmark, der hedder Boye Jøhnck Haure, og det har jeg ikke haft problemer med at skrive som – heller ikke når jeg har skrevet og fortalt om personlige op og nedture i Outsideren. Jeg har kun mødt respekt for, at man tør skrive og tale om det, og folk er altid interesseret i spændende historier, så min erfaring er, at der ikke er nogen grund til at dække sig ind under initialer, pseudonymer eller lignende. Men sådan er vi mennesker jo så forskellige
Jeg foretrækker at være anonym. Der er ingen grund til at folk kender mit navn medmindre det er absolut nødvendigt. Jeg skriver hverken for et blad, udgiver blogs, skriver debatindlæg eller giver foredrag og derudover er Outsideren en mere neutral grund at få trykt sine meninger på end hvis det f.eks. var Politiken eller JP.
Har personlige erfaringer med at det ikke altid er positive reaktioner man får.
Kære AMG og alle andre med interesse for en fri og åben debat, der foregår uden brug af pseudonymer, falske billeder eller lignende.
Selvfølgelig er det ikke altid positive reaktioner man får. Tillad mig at kalde mig selv en rutineret debattør og skribent (fra et akademisk speciale på over 100 sider på Københavns Universitet til stort opsatte artikler i Ekstra Bladet med meget lidt tekst). Derfor siger jeg: Man kan ikke forvente at få top-karakter i alt, og næsten ligegyldigt hvad man skriver i den offentlige debat, vil der være nogle, der er uenige. Hvis alle var enige, ville det heller ikke være særligt spændende. Så kan man hurtigt beslutte det og gå videre til næste punkt på dagsorden. Det alle er enige i kan også nogle gange være kedsommeligt banalt. Omend betryggende.
Ytringsfrihed og demokrati er kendetegnet ved, at vi kan tage en åben debat, og hvis det er nødvendigt stemme om noget. Det er – undskyld sammenligningen men jeg mener det helt alvorligt – derfor der er sendt folk til Libyen i disse dage. det er professionelt uddannede mennesker, som er villige til at sætte deres liv på spil for at forsvare princippet om vores grundlæggende rettigheder: ytringsfrihed og demokrati – og kæmpe for andre folks ret til at have samme, uden at det ender med et folkemord.
Vi tager disse rettigheder for givet. Når nu vi har de rettigheder, så synes jeg, at vi skal bruge dem.
Min erfaring er, at der intet er at frygte. Det er med garanti farligere ikke at kigge sig for i trafikken, end det er at skrive et provokerende debatindlæg.
Der findes kun meget få ytringer i den offentlige debat, som er undtagelser fra dette. Til gengæld får disse undtagelser, som udgør en mikropromille af alt der ytres, en helt enorm omtale.
Muhammedtegningerne har vist desværre skræmt mange. Men er man oppe mod religiøst vanvid, så træder der også nogle helt sindssyge og psykopatiske ting i gang hos nogle åndsvage fanatikere. Læg vel mærke til, at hvis det sker, så er vi som samfund også villig til at give den truede person maksimal beskyttelse – også selvom man kan være radikalt uenig med personen.
“Jeg er fuldstændig uenig med dig, men jeg vil kæmpe til min dødsdag for din ret til at sige det” var der engang en klog mand der skrev (Voltaire så vidt jeg husker).
Personligt har jeg skrevet om alt muligt, specielt økonomiske og politiske emner og de sidste 3 år også psykiatri. Kritik af regeringer og bestemte politikeres meninger (og handlinger). Kritik af økonomisk uretfærdighed. Kritik af krig. Kritik af urimelig psykiatri med for få og forkerte midler. Også anerkendelse selvfølgelig. Men kritikken har aldrig nogensinde givet anledning til nogen bekymring hos mig. Tværtimod har jeg ofte oplevet respekt fra dem, der er blevet kritiseret, under forudsætning af at kritikken er velbegrundet.
Brugerbetalings økonomiske konsekvenser
Her er der nogle tal fra nationaløkonomen for hvilket provenu af brugerbetaling for mad på psykiatriske afdelinger og for samtlige hospitaler, som regionerne (og i sidste ende staten) kan hive hjem på den konto.
Der er tale om foreløbige tal, og der tages forbehold for ændringer. Der er delvist også tale om skøn, som er forbundet med usikkerhed og mine antagelser gjort i samarbejde med andre på Outsideren. Det handler om, hvad en rimelig betaling er, og hvor mange sengepladser man kan tillade sig at inddrage, m.m.
Estimat og antagelser nr. 1 (en meget simpel og “optimistisk” vurdering):
Betaling pr. måned = 2.000 kr. Antal sengepladser = 5.000
=> 5000 x 2000 x 12 = 120 millioner kr. om året.
(Svarende til ca. ½ jagerfly eller ca. 10 pænt store strandvejsvillaer).
Estimat og antagelser nr. 2: (en mere nuanceret vurdering):
Betaling pr. måned = 2.000 +/- 500 kr. Antal sengepladser = 3.500
=> 3.500 x (2.000 +/- 500) x 12 = 84 +/- 21 millioner kr. om året,
dvs. fra 63 til 105 millioner kr. om året.
Med udgangspunkt i midtnormalen de 84 mio. kan fratrækkes skøn over:
- øgede administrationsudgifter
- de patienter der IKKE KAN betale (kontanthjælpsmodtagere, m.fl.)
- dem man IKKE MÅ opkræve betaling fra (anorektikere m.fl.)
- dem der IKKE VIL betale (fordi de bruger patientkøkken, fastfood, m.v.)
Derved når man (efter nogle forskellige mellemregninger) frem til en nettoindtægt til regionerne på 60-70 millioner kr. årligt. Det er ikke meget. Nærmest en petitesse i den store sammenhæng, hvor det er ejendomsudgifter, lønninger, medicin og teknologi, der er langt tungere poster på budgettet.
(De ca. 65 mio. svarer til 1/4 jagerfly eller 5 strandvejsvillaer [eller nogle få kilometer motorvej]) man kan købe hvert år.
Skalerer vi det hele op til HELE sygehusområdet, og altså ser på samtlige afdelinger og ikke kun de psykiatriske, får man et helt andet tal. Der skal også trækkes noget fra og lægges noget til samt ganges op.
Uden at nævne alle mellemregningerne – men til gengæld angive usikkerheden – kan det afsløres, at resultatet inklusive stordriftsfordele bliver rundt regnet et sted imellem 500 millioner og 1 milliard, dvs. 1/2 – 1 mia. kr. p.a. for samtlige sygehuse i hele Danmark.
Det er en dårlig idé KUN at indføre brugerbetaling på de psykiatriske afdelinger. Af flere grunde: det virker diskriminerende, man opnår ikke stordriftsfordele, og provenuet bliver for lille.
For ca. 3/4 milliard i brugerbetaling fra alle afdelinger på samtlige hospitalers kan man få en hel del. Herunder mad og drikke af en bedre kvalitet, hvis det er det, man ønsker at prioritere, så det ikke bare bliver endnu et besparelsesprojekt.
@Boye
Undskyld for det sene svar, er ude at rejse og har derfor ikke altid tid til at give et ordentligt svar.
Jeg har en interesse for en åben og fri debat, at tale ned til mig hjælper ikke på min lyst til at offentliggøre mit navn. Rettigheder eller ej. Jeg har mine grunde og det skal respekteres (og det skyldes ikke Muhammed tegningerne), derudover angiver jeg min email adresse når jeg skriver indlæg, så jeg kan altid kontaktes på den måde hvis du er nysgerrig (curiosity didn’t call the cat).
Jeg kan godt lide at du også indberegner det somatiske område i dit regnestykke. Det ville være det eneste rigtige at gøre HVIS brugerbetaling blev indført. At tørre alt af på psykiatrien som i forvejen halter langt efter det somatiske område giver ingen mening.
Det jeg er bange for hvis brugerbetaling rent faktisk skulle ske, 7-9-13 at det ikke gør, vil være at alle undtagelserne gør papirarbejdet og dermed administrationen tungere, og på den måde æde de penge op som de evt. kunne have klemt ud af folk. Administrationen er i forvejen alt for kompliceret og tager tid væk fra patienter, noget som jeg selv har oplevet adskillige gange.
For resten, hvis vi nu skulle være rigtigt strenge kunne vi reelt fjerne Grønlands bloktilskud og på den måde frigive x-milliarder kroner (tror det er omkring 3).
På den måde ville der blive frigivet penge som kunne bruges til at få psykiatrien på Finansloven samt for at undgå f.eks. brugerbetaling.
Kære A M G
Du skal ikke undskylde noget. Jeg respekterer din anonymitet. Forhåbentlig har du ikke oplevet, at jeg har talt ned til dig. Det har på ingen måde være min intention. Tværtimod.
Tak for dine kommentarer til brugerbetalingsregnestykket. Jeg er faktisk ret enig. Udregningerne har jeg foretaget, simpelthen for at få overblik over, hvad er egentlig økonomien i det her, og jeg synes også, at de kan bruges til ar argumentere imod brugerbetaling (i hvert fald alene indenfor psykiatrien). Personligt synes jeg ikke, at det er værd at gå i gang med, blot fordi ganske få misbruger systemet. Men man kan frygte, at det sker alligevel, så længe “riget fattes penge”.
Du nævner også, at man kan skaffe penge på anden vis. Ja, psykiatrien bør på Finansloven. Men at fjerne bloktilskuddet til Grønland er ikke uden problemer, når nu Danmark har påtaget sig ansvaret for den gamle koloni, og det er helt sikkert, at en total fjernelse i et hug vil medføre katatrofale sociale konsekvenser – i et samfund der i forvejen har mange voldsomt mange problemer.
Endelig er der to forhold, som altid har spillet ind: sikkerhedspolitik og naturressourcer. Noget for noget simpelthen.
Vi opnår fordelen, ved at kunne sige til de andre NATO-partnere, at Grønland råder man over i den globale strategiske planlægning (hvorved der er større forståelse for, at Danmarks udgifter til forsvar pr. indbygger ikke er stort som i f.eks. USA, således at vi på en måde sparer penge. ).
Desuden er der spørgsmålet om retten til Grønlands undergrund. Er der olie eller andet ? Det er ret uudforsket, og det er helt sikkert, at hvis vi stopper bloktilskuddene, så har vi slet ingen legitim ret til at gøre krav på ejendomsretten og udvindingen.
Nu kom vi langt væk fra psykiatrien – lige bortset fra, at jeg har på fornemmelsen, at en fjernelse af bloktilskuddene til Grønland vil medføre endnu mere elendige forhold for de psykisk syge på deroppe.
Jeg vil glæde mig utrolig meget til den dag jeg igen ryger akut ind til en operation og indlæggelse fordi mit liv er truet.
Jeg har nemlig, foruden min husleje, medicin, el, vand, varme og bogudgifter, helt klart 2000-3000kr om måneden jeg kan smide efter dårlig mad på et sygehus.
I øvrigt mener jeg ikke der skal være nogen form for brugerbetaling i psykiatrien. Det er rigeligt at rigtig mange mennesker får forhalet deres bedring i f.eks. svær depression eller angst pga. manglende midler til psykolog-behandling (nogle gange KAN der ikke skæres mere ind til benet) og at medicin klausuleres for fuld skrue så nogen af os enten må tage til takke med uvirksom og bivirknings-mættet medicin eller betale langt mere end gennemsnittet for vores medicin… jowjow brugerbetaling er søreme konstruktivt; hvis man har råd.
Jeg vil lige tilføje til min kommentar, at jeg er på SU. Og at der OGSÅ findes personer med tunge diagnoser som er i det system og i nogle tilfælde er så uheldige at blive somatisk syge.
Hvis jeg havde det rigtig dårligt på den ene eller anden måde og vidste at brugerbetalingen ville indgå i min indlæggelse ville jeg sikkert lade være med overhovedet at henvende mig, for det har jeg ikke råd til.
Men sidst jeg var indlagt var det fordi jeg var så syg, fysisk, at jeg var mindre end en halv time fra at de dø da jeg røg på operationsbordet. Det havde jeg ikke selv kontrol med eller mulighed for at styre og det havde været et kæmpeproblem økonomisk. Min økonomi er så stram at jeg højst, og jeg siger allerallerhøjst, har 800kr til at dække ALT hvad der hedder mad, bøger mv. når faste udgifter (inklusive medicin) er betalt.