Indhold…

• Skæbnen har ført mig helt frem på scenen – En brugers tanker og erfaringer med recovery / Af Klavs Serup Rasmussen
• Recovery er kommet for at blive – Et opgør med kronicitet og undersøgelserne der understøtter det / af Pernille Jensen
• Er det realistisk? Et besøg på bostedet Sundbygård / Af Julie Feilberg
• Solen skinner – Christian Martin har ikke nogen diagnose… længere / Af Klavs Serup Rasmussen
• Er der kærlighed tilbage i Holger Pedersen? Læs selv… / Af Holger Pedersen
• Tyveriet af recovery – om psykiatriens omklamring af brugernes kamp /Af Ron Coleman
• Det skal ske på din måde – Erfaringer & tanker fra projekt Vendepunkter /Af Klavs Serup Rasmussen

Du kan også downloade særnummeret her (og printe det så meget du vil, men vær sød at fortælle hvor det kommer fra!)

… Eller også kan du/I bestille en stak eksemplarer ved at kontakte os, se vores adresse ude til højre.

Særnummeret henvender sig til alle der vil vide mere om recovery, både menneskeligt og fagligt. Læs også “Making Recovery a Reality” fra Sainsbury Centre for Mental Health – her kan du læse om evidens, forskning og praksisudvikling i England, hvor psykiatrien og socialpsykiatrien stille og roligt bliver mere og mere recovery-orienteret.

Skriv gerne om dine egne erfaringer med recovery nederst på denne side

Herluf Dalhof, tidligere praktiserende læge og nuværende medlem af LAP, kommenterer artiklen ”Tyveriet af recovery” af Ron Coleman:

Hvem kan gøre recovery til en fuser?

Først, i 1980`erne, opstod diskussionen om formynderiet. Men den debat blev af psykiaterne vendt om, så det alligevel blev dem, der beholdt magten.

I 1990`erne diskuterede man ligeværdige samarbejdsprincipper. Også her greb psykiaterne ind og fik udvirket, at nok blev brugerne repræsenteret i forskellige udvalg, men altid så de var i mindretal og dermed uden reel indflydelse.

Nu er så recovery-bølgen over os. Også her ser Ron Coleman tegn på, at psykiaterne igen er ved at omdefinere og udvande begrebet, så det efterhånden mister sin betydning.

Jeg har to kommentarer til det:

A. Recovery er udtryk for et håb og en overbevisning om, at det kan lade sig gøre at blive rask igen efter en psykisk sygdom. Det håb, som det gennem de sidste 20 år næsten er lykkedes psykiaterne at eliminere. Hvis sindslidelser kun er genetisk betingede biokemiske uregelmæssigheder i hjernen, er der ikke megen udsigt til helbredelse. Heldigvis ved vi fra utallige kilder, at man kan komme sig fra en psykisk lidelse. Både fra undersøgelser og enkeltberetninger, som Arnhild Lauveng, forfatter af bogen ”I morgen var jeg altid en Løve”. Det kan psykiaterne aldrig igen tage fra os.

B. Indefra er der imidlertid også en trussel, hvis brugerne begynder at glemme den egentlig betydning af ordet recovery: At komme sig. Altså den aktive proces, hvor man arbejder med sig selv for at blive rask. For i sidste instans er der kun én person der kan gøre én rask, nemlig én selv. Jeg synes der er en tendens til at dreje recovery-begrebet mod det omgivende samfund, så det nu er samfundet, der skal komme sig og ikke én selv. Det hjælper alt sammen intet, hvis man ikke selv vil yde en indsats.

Så om vi bestandig holder os den egentlige betydning af ordet recovery for øje, er afgørende for, om recovery-tanken bliver en ynkelig fuser, eller om den vil ryge til vejrs og eksplodere i et flot stjerneskud på psykiatribrugernes himmel.

Herluf Dalhof, Binderup Strand, 2009

Indlægget er forkortet af Outsideren – med tilladelse fra Herluf Dalholf

____

Om sig selv skriver Herluf Dalhof:

Jeg er tidligere praktiserende læge, og har i forbindelse med min skilsmisse haft en depression, som jeg dog mener art være kommet ud af. Jeg har i mange år været frustreret over den måde, psykisk syge bliver behandlet på i dagens Danmark.

Jeg er medlem af LAP, og har skrevet flere artikler i Kristeligt Dagblad, bl.a. om “Psykiatriens fallit”, “Det store bedrag om Elektrochok” og “Den kemiske frontrale lobotomi“.