Outsideren

Det siger nærmest sig selv, altså overskriften.
Jeg ser ud som et menneske” jeg har øjne” Jeg taler som et menneske” måske for meget”.
Men hvad er et menneske udover, at det kan se ud som et, og tale som et.
Det må være synes jeg, at bære skylden på mine skuldre, og føle mig skamfuld på samme tid, over at jeg eksisterer på denne planet.
Den mentale tilstand som jeg som menneske bærer rundt på, som jeg definerer som skyld og skam, er at jeg i min retfærdige” mener jeg” harme, stædigt og vedholdende insisterer på at have lov til at være mig på min måde, uden at det på nogen måde går ud over andre.
Men jeg kan se at jeg i min iver, og stædige insisteren på at være mig, har overset det faktum, at på denne planet, også eksisterer ca 6,5 milliarder andre mennesker, som ligeså stædigt insisterer på at have retten til at bestemme over eget liv.
Er alle mennesker skabt lige, som det står skrevet i den amerikanske uafhængihedserklæring, eller er det bare smukke ord, sat på et tilfældigt stykke papir, i et tilfældigt århundrede, hvor mennesket turde at række ud over sin egen næse, og stædigt insisterer på at ikke kun jeg har min rettighed til egen eksistens, men det har også Du.
Mit spørgsmål er så, fik mennesket nogensinde retten til både egen eksistens, og retten til andres eksistens, når den oppebærende menneskeskabte logik, er fordøm dit medmenneske, lyt til de skingre toner fra fællesskabets skattekiste” hvor de dog lyder smukt” og tål, og tag dit holdkæftbolche” Social pension/ anden overførselsindkomst”
ER JEG SÅ MON LIGESÅ LIGE SOM ALLE ANDRE !
Nej jeg skal føle mig skyldig, og føle mig skamfuld, og bruge min tid på denne planet som værende et menneske, der endnu engang skal bære fordommens lighed, skabt af mennesker, tungt på mine skuldre, som et evigt tegn fra min gud om hvor tungnemme mennesket, efterhånden er blevet til, ØV
Tågehornet Tom Steffens