Kommentarer til: Om lidt bliver her stille…..

Af: June Johansen

June Johansen — Fri, 14 Jan 2011 17:34:35 +0000

Kære Dorthe.
Jeg mødte dig på Kalleruphus, ligesom Michael Møller Andersen, fortæller om.
Dorthe og jeg var veninder, vi kendte hinanden fra Kalleruphus, vi snakkede rigtig meget sammen, vi fortog os mange ting sammen, jeg husker at til hendes fødselsdag, ja, så have hun bestilt bord og inviterede de nærmeste ud at spise, hun var et dejligt menneske, hun var et menneske som ofte havde det rigtig svært, men hun kæmpede bravt !!!
Jeg så også Dorthe, da hun flyttede til Sundbygård, uden på Armager og da hun flyttede til opgangsfælllesskab inde ved Bisbjerg.
Men der skilte vores veje, hun var et utrolig godt og varmt menneske, som kæmpede med alt for svære problem.

Kære Dorthe du er nu et sted, hvor du nu forhåbentlig har fred, jeg føler med din familie, som jeg ved du elskede MEGET højt.

Kære Dorthe, jeg vil tænke på dig en gang imellem – sende dig en kærlig tanke – du har givet så meget godt fra dig og det er det jeg vil savne.
De varmeste tanker fra
June

Af: Michael Møller Andersen

Michael Møller Andersen — Thu, 01 Apr 2010 10:33:39 +0000

Jeg kendte Dorthe i halvandet år fra marts 1998 til august 1999, da vi sammen boede på Kalleruphus, et bo- og behandlingscenter for sindslidende i Valby i København lige ved Langgade Station.

Jeg husker hende som en sød og varmhjertet person, der besad en stor kampvilje mod den meget svære psykiske sygdom, som hun led af.Jeg fandt først senere ud af flere detaljer om hendes sygdom ved at læse hendes artikler i Outsideren, som jeg en gang imellem stødte på i årene, der er gået.Hun var meget dygtig til at skrive og jeg mener, at hendes største ønske var at blive journalist, hvad hun bestemt også havde evner for efter min mening. Jeg tror, at hun var meget tilfreds med sit ophold på Kalleruphus især med at være blandt jævnaldrende med en sindslidelse. Det glædede mig meget at finde ud af, at hun senere havde fået et meget tilfredsstillende liv trods svære odds. Vi mødtes en enkelt gang efter opholdet på Kalleruphus til Sund by-løbet i 2005, hvor vi bare hilste på hinanden.

Jeg blev meget berørt over at høre, at hun var død i en alt for tidlig alder, men dog også lidt lettet over at få at vide, at hun ikke havde begået selvmord. Hun er en person som jeg vil huske meget for hendes søde, varme personlighed og enorme viljestyrke.

Mange kærlige tanker
Michael

Af: Kimmie Andersen

Kimmie Andersen — Sat, 13 Mar 2010 14:44:20 +0000

Jeg har kendt Dorthe i 4 år, er nabo til hendes kæreste, Lars. Hun har haft nogle op og nedture i de 4 år, men hun har altid kæmpet sig tilbage til livet. Og så altid knald godt ud. Hendes personlige styrke kunne sommetider, næsten vælte mig omkuld. Det er sjældent at se en kvinde med så meget vilje styrke. Og det er et kæmpe chok for mig, at hun er død. Men hun fortalte mig, at hun fik meget af hendes styke i sin kæreste, Lars. Hun var fuldstændig vild med ham, og de var som et nyforelsket kærestepar lige til det sidste. De passede også perfekt sammen, de var begge meget til sport og eventyr og rejselystne. De kedede sig aldrig når de var sammen. Og Lars er også sådan en god og sød fyr, jeg tror slet ikke han er i stand til at blive sur. Og det gør mig glad at de to havde hinanden, for jeg ved hun var lykkelig med ham.

Men søde Dorthe, du vil altid være i mine tanker. Og du vil altid være en del af Tagabo, selvom du ikke er her mere. Men du vil altid være her i ånden. Og til enhver sommerfest eller julefrokost, vil der stå en stol til dig. Som altid.

Du vil aldrig blive glemt, og du må have det godt hvor end du er nu.

De kærligste tanker, Kimmie.

Af: Tina Nurby

Tina Nurby — Sat, 23 Jan 2010 09:36:19 +0000

Kære Lars

Jeg var medlem af redaktionen fra 2001 og har kendt Dorthe derigennem indtil jeg i 2007 flyttede til Sønderjylland.

Hun var en skøn pige, der trods alle odds kæmpede hårdt for at overleve og jeg holdt rigtig meget af hende. Jeg er virkelig ked af det på hendes vegne, redaktionen, kæmperne og hendes familie.

Dorthe vil altid have en meget speciel plads i mit hjerte for hendes mod, hendes dejlige humør, hendes kamp og figterånd og hendes fantastiske måde at håndtere hendes egne smerte på.

Hun vil blive savnet og jeg vil aldrig glemme hende og de samtaler vi har haft – En hel igennem fantastisk pige.

Tina Nurby (tidl. medlem af redaktionen og bestyrelsen)

Af: Jessica Damen

Jessica Damen — Wed, 20 Jan 2010 01:32:27 +0000

Dorthe og jeg har kendt hinanden siden 3 klasse på Sct. Josefs skolen. Vi blev hurtigt slyngeveninder og var til hun gik ud af skolen i 9 klasse. Så gled vores venskab ud ganske naturligt. Vi mødtes en gang i mellem i byen. Jeg kunne godt se hun havde det skidt ind i mellem og hun svingede mig. Det var tydeligt at det var medicinen der gjorde at hun en gang i melle ikke så mig, eller ikke sagde så meget. Hun så fjern ud.

Det glæder mig dog at læse at hun kæmpede for at få et godt liv. Hun va godt nok aktiv med mange ting. Siden hun flyttede til kbh. har jeg ikke set hende. Hun ser drøngodt ud på det billede her på siden. Meget bedre end da hun boede her i Roskilde.

Det er trist at læse om hendes død. Det fik mig til at tænke på vores mange år sammen på skolen, udflugtet med skolpatruljen, skoleudflugter til Jylland, vores tid sammen uden for skolen enten hjemme hos mig eller hos hende. Vi gik lange ture med hunden Bamse. Vi startede også til ridning sammen. Det havde længe været mit ønske, og så hjælper det at være 2 til at overtale ens forældre. Ja der var meget vi lavede sammen. Det mest skøre var nok, når vi fik blødkogt æg hos min mor. Hun kunne ikke lide det hvid og jeg ville helst have blommen. Så vi delte den selvfølgelig.

Stort knus til dig Dorthe, og tak for en skøn skoletid. Jeg har mange minder derfra. Din “gamle” veninde Jessica

Af: Dorthes sidste artikel: Medicin er hårdt for selvfølelsen | Outsideren

Dorthes sidste artikel: Medicin er hårdt for selvfølelsen | Outsideren — Fri, 04 Dec 2009 22:24:55 +0000

[...] her var den sidste artikel Dorthe Raffenberg skrev i Outsideren. På redaktionen er vi dybt chokerede over hendes død, for der var så meget [...]