Vi sælger dig en umulig drøm II

Når du drømmer om det umulige, kan jeg få dig til hvad som helst… og det gør jeg!

I midten af 80′erne kom reklamefolk frem til, at de reklamer, der fungerer bedst, overhovedet intet har med varerne der skal sælges, at gøre. Drømme sælger, ikke billeder af en dåse torskerogn.

Det er først når du forestiller dig det salte hav, mødet med elementerne og det at komme langt væk fra alting, at reklamen får dig til at gøre noget ekstra for hive torskerognsdåsen ned i kurven på vej til din næste rugbrødsmad.

Og vi køber den. Alle elsker den umulige drøm. Dagdrømmene, hverdagsnarkoen, der forhindrer det hele i at klumpe sammen i sindet. Det er skønt at gemme sig i rejsekataloger, og forestille sig hvor fedt det bliver, at komme væk! Det er lige før jeg er villig til at give mig selv det hvide snit, for at glemme, at intet er som i rejsekataloget, at lufthavnen er røvsyg, toilettet lugter på hotelværelset og at der aldrig, aldrig er plads ved poolen – rejsekataloger er åbenbart en af den slags løgne, der er for fede at tro på, til at jeg lader være.

Mennesket har altid fortalt historier. Jeg tror de trøster os. Får os til at føle os mindre alene. Men når historierne bliver så store at de styrer os, er det afgørende anderledes, end de historier vi deler for at have en følelse af fællesskab.

Efter Stein Bagger sagen og efter at have fulgt psykiatrien, lægestanden, politikere, psykiatribrugere og alle mulige slags mennesker, er jeg begyndt at tro, at det vigtige egentlig ikke er, hvad der bliver fortalt. Det er hvem der fortæller og måden det bliver fortalt på. De bedste historier fortælles af nogen vi er enige om, vi kan kan stole på, så det er ok, at give sig selv lov til at tro på historien.

Det har sikkert den uheldige virkning, at der ofte står en historieforæller stiv af rædsel og undrer sig over, hvad historierne ender med at blive til, men the show must go on, vi har brug for mere… altid mere, det er essensen af at jage den umulige drøm, i jagten ligger håbet om at når drømmen opfyldes er der ro. Kærlighed. Ingen usikkerhed eller tvivl. Inden smerte.

Fortæl os en historie, der får os til at tro på, at du har the shit – det der gør det hele godt. Please!

En af de historier, der bliver fortalt helt vildt lige nu, er historien om sygdomme. Du kan have en sygdom, der rammer dig når du går forbi et kasino, men ellers er du rask. Rammer sygdommen dig, spiller du alle dine penge op, men ellers er du rask. Eller du kan have en sygdom, hvor du ikke kan finde ud af at slukke for din computer. Men ellers er du rask.

Det er højst mystisk, at man som menneske kan høre en læge fortælle sig, at det her altså er en sygdom, og ellers er alt fint – og så sige ok, det må være problemet. Men det må være lidt ligesom rejsekataloget. Der er bare ting, der er for fede at tro på, til at man kan lade være.

Forskning viser at 60% af de indsatte i fængslerne har ADHD, mens det er under 6% af befolkningen som helhed, der menes at have ADHD. Er det ok at fortælle historien om, at sygdommen har skabt problemet, og ellers er alt ok. Samfundet omkring. Familien omkring. Skolen. Mig?

Hvad er der sket med de ord, der engang var fede? Selvindsigt, fordybelse, erkendelse.

Den nok mest cool’e gut i nyere tid, Sokrates, havde ét motto: Kend dig selv, men han blev selvfølgelig også dømt til døden.

Er de historier vi dyrker med til at gøre os mere levende, stærkere mennesker? Får vi bedre liv af det vi fortæller hinanden, eller hidser vi hinanden op med stadig flere umulige drømme, indtil vi konstant er utilfredse med os selv, vores udseende, vores liv, de ting vi har.

Den simple og mest paranoide forklaring på hvad det er der foregår, er selvfølgelig at pengene der styrer det hele. At vi har skabt noget, der nu styrer os, og vi kan lige så godt overgive os. Der er masser af penge i at have en verden der fungerer sådan, og åbenbart er der ikke en krone i at være sig selv. Hele verden køber Cola for at være mere sig selv.. altså bare en lidt mere sej sig selv, end den man er. Utilfredshed og usikkerhed er stensikre pengemaskiner

Men er der andre forklaringer?

Måske er livet bare som det fucking er. Fyldt med snavs og lidelse – samsara som det blev døbt før der overhovedet boede mennesker i Danmark – og vores snedige hjerner har et sted undervejs fundet en måde at gøre det hele lettere på, ved at drømme om ting, der slet ikke er. Så længe jeg går rundt og drømmer om at være lige så cool som 80′ernes franske film, kan jeg være ligeglad med, at livet bliver ved og ved og ved, selv når det er på nedtursmåden.

Sker der noget ved, at en hel verden lader sig nedsænke i maya, opslugt af at ønske noget som den ikke har og ville være noget, den ikke er? Betyder det noget, at vi opgiver at være i virkeligheden? Altså den virkelighed som kun kan føles, erkendes og måske skimtes.

Går verden under?

Det bliver spændende at se, hvor stor en fiasko FN klimatopmødet bliver her til efteråret. Jeg ved godt, at det vil blive fremlagt som en succes, for det skal det, men grundlæggende vil det efter al sandsynlighed blive en frustrerende stor demonstration af afmagt. Af at ingen efterhånden kan gøre en skid ved noget.

Og hvis vi ikke kan gøre noget ved de ting, alle er enige om er alvorlige problemer, fortæller det sin egen historie, om en kultur der er så optaget af at se sig selv i spejlet, og tænke på hvor smuk den kunne blive, imens jorden skriger af udmattelse og feber. Det er en historie om uendelig fortabelse, og måske et sted, en velment tåre.

Det fortæller også historien om magtesløse politikere, der ikke kan sige ligeud, at de er magtesløse, fordi vores trang til flyrejser, grillfester, bilture, fladskærme, gulvvarme og deodoranter er for mægtig. Uundværlige ting i en umulig drøm.

Spørger man Phil Knight – grundlæggeren af Nike – vil han sikkert kunne forklare kraften i umulige drømme bedst. Han var en af de første, der forstod deres magt, og brugte den til, at få os til at drømme om…. sko. At få et liv som ham, er der sikkert mange der drømmer om.

før jeg skrev det her: På sporet af noget og tankens begyndelse

En lille film om, hvor meget vi drømmer om de sko:

Se også:

1. Vi sælger dig en umulig drøm! Et sted i ly af den lange sommer, læste jeg et sted i Psykiatrifondens blad, en psykiater udtale sig om...
2. Den Umulige Drøm Med udgangspunkt i fantasifiguren Højsen fremsætter Boye Haure her en blufærdig kritik  (tilsat enkelte fiktive elementer?) af en legendarisk model...