En manisk politiker er død

Svend Auken sov stille ind tirsdag den 4.august klokken 5, morgen. Vi var nogle, der fældede en tåre af sorg. Selvom man ikke var partipolitisk enig, så var han et stort menneske. En af dem alle kendte. Der blev skrevet mange nekrologer over ham. Han vil gå over i historiebøgerne. I hvert fald dem der drejer sig om Danmark og politik.

Outsideren er uafhængig af partipolitiske interesser. Derfor er dette ikke en reklame for socialdemokraterne. Men vi var alle, der mødte den morgen påvirket af nyheden. ”Så skete det” sagde vores ansvarshavende redaktør Klavs Serup Rasmussen. ”Det er sørgeligt” sagde andre. Nete Lise Krøll Eriksen fortalte, at hun havde afleveret et digt til ham via hans sekretær, da han blev gået som formand. Et digt med den pointe, at selvom tingene var svære, så skal man komme videre.

Man skal måske gå meget op i politik, for at synes, at det er specielt sørgeligt. Jeg mødte ham sidst om aften den 7.juni 2009 på Christiansborg ved EU-parlamentsvalget. Rundt på gangene var jeg, for at besøge de forskellige partier. I socialdemokratiets store lokale sad han sammen med Mogens Lykketoft. De to næsten alene. Det var ikke den store sympati, de tilkendegav overfor Radikale Venstre (som jeg har været medlem af i 21 år). På den baggrund kan man blive sur. Selvfølgelig.

Alligevel er det trist, at han er død. En af de gamle han-elefanter i dansk politik. Ære være hans minde.

Det er i politiske kredse velkendt, at han var manisk i perioder. Særligt udtalelsen på TV, under en valgkamp sved til Svend. Han sagde, at han havde talt med den norske udenrigsminister. Problemet med den udtalelse var bare, at den aldrig havde fundet sted. Han startede på dansk med at sige: ”Nu skal jeg sige dig noget, Uffe Ellemann”, og så slog han over i norsk. Han var vred over, at det så ofte blev brugt mod ham. Da Radikale Venstre var tungen på vægtskålen, blev han kasseret som statsministerkandidat. Niels Helveg Petersen kunne ikke acceptere ham af økonomiske grunde.

Sådan kan historien udlægges. Der er imidlertid også andre varianter af det. Poul Nyrup Rasmussen havde statsministerkløe, men kunne alligevel ikke undvære Svend, da der skulle dannes regering i januar 1993. Nyrup kom til at stå for en anden politisk-psykologi, efter at Poul Schlütter var væltet. Det siger noget om Svends format, at SR-regeringen ikke kunne undvære ham.

Som ung i begyndelsen af 1970-erne var han ret rød. Blandt andet EF-modstander. Senere blev han – som så mange andre – EU-tilhænger.

Gamle Anker Jørgensen – statsminister i flere perioder i 70-erne – opfandt Svend Auken. Han spottede hans talent, og han havde brug for en kritiker i regeringen (det var rent socialdemokratiske regeringer).

Jeg er forundret over, at det er mig muligt at sidde derhjemme en tidlig morgen, efter bad, efter morgen-mÿsli, efter påklædning og græde. Ikke meget – men alligevel. Det skete sidst, da jeg så, at George Harrison (old-beatle) døde, og da man viste en udsendelse om Bill og Hillary Clintons samhørighed.

tænd et lys for Svend Auken

Af Boye Haure

Se også:

1. Bestyrelse Kære alle støtter af Tidsskriftet Outsideren. På mødet 26. maj (ordinær generalforsamling) blev følgende valgt til bestyrelsen: 1) Jan Dorph,...
2. Alle abonnenter er velkomne Outsideren holder Generalforsamling 31.5. kl. 18 i Redaktionens lokaler Bragesgade 10, 1. 2200 Kbh.N Medlemmerne af Foreningen Outsideren er i følge...
3. Den enfoldige Jeppe oppe på bjerget Bonden Jeppe, som drikker sig fuld og kommer op at ligge i baronens seng er som hentet fra 1001 nat...
4. Kom til generalforsamling 26.5. kl. 17  Outsideren er en forening med en bestyrelse. Alle vores medlemmer er dem, der abonnerer på tidsskriftet. Hvis du abonnerer, har du muligheden for...