I Danmark er det hverdag. I England er det forbudt, og bliver betragtet som politimetoder. Vi kan lære af England, siger psykiatrisk centerchef
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 67 / Af Nete Krøll Eriksen
Hver gang der bliver indlagt 10 patienter på de psykiatriske afdelinger i Danmark bliver een udsat for tvangsfiksering. I England er tallet et stort rundt nul.
- Ja, det er rigtigt. Der er helt andre traditioner end England, når det handler om tvangsfiksering siger centerchefen fra Psykiatrisk Center Frederiksberg, Kristen Kistrup.
I England, har det siden 1983 været forbudt at tvangsfiksere psykiatriske patienter, og derfor har England været nødt til at udvikle andre metoder til at skabe ro og kontrol over situationer, som ellers kunne løbe helt løbsk. For sagen er jo også den, at selv om det er forbudt med tvang at spænde folk fast, så kan psykiatriske patienter jo alligevel blive meget voldsomme, og så er det selvfølgelig nødvendigt at have værktøjer til igen, at få bragt situationen under kontrol. Og der er især to metoder, som har fanget Kristen Kistrups opmærksomhed.
- Jeg synes især, det ville være interessant at prøve den metode, englænderne kalder Restrain and Control, og som man kan oversætte til Tilbageholdelse og Kontrol. Metoden går ud på at, specialuddannede hold på tre personer altid står klar til at rykke ud til akutte episoder. Holdets opgave er så at holde og kontrollere den akut sindsyge alene med hænderne, mens de med ord forsøger at nå ind til den syge, siger Kristen Kistrup.
- Det lyder for mig som den mest tiltalende af de engelske metoder til at undgå tvagsfiksering i psykiatrien. Og det bygger jeg på en ide om, at det er mindre ubehageligt at blive holdt fast af mennesker fremfor i et bælte i en seng eller kemisk i en isolationsstue, siger Kristen Kistrup.
Med ’kemisk i en isolationsstue’ henviser Kristen Kistrup til den anden af de engelske metoder, der er udviklet for at undgå tvang i den engelske psykiatri – Seclusion Rooms – eller Isolationsstuer på dansk.
Den metode går ud på at indespærre patienten i en celle, der er indrettet på en måde, så den psykisk syge ikke kan gøre skade på sig selv. Samtidig anvendes beroligende medicin i større mængder, som i alvorlige tilfælde gives intravenøst – altså direkte ind i patientens blodåre – i venen.
- Metoden med isolationsstuer indebærer, at der skal gives medicin i mængder, vi ikke har tradition for her i Danmark. I virkeligheden ender behandlingen med ’Seclusion Rooms’ ofte med, at patienten sover dybt det meste af tiden i isolationscellen, siger Kristen Kistrup.
Der skal være et valg – indtil videre for behandleren
Mary Nettle, formand for det Europæiske brugernetværk ENUSP (European Network of (ex)Users and Survivors of Psychiatry), siger til Outsideren, at det i England stadig diskuteres hvornår og hvordan, man skal anvende tvang. Der er fortalere for genindførelsen af bæltefiksering, fordi, som det argumenteres, forbuddet har ført til overdreven brug af tvangsmedicinering i den engelske psykiatri. I ENUSP er man i det hele taget imod tvang, og betegner det som politimetoder.
På Psykiatrisk Center Frederiksberg efterlyser centerchef Kristen Kistrup blot det at have et valg, når behovet for tvang opstår
- Jeg kan ikke entydigt afgøre, hvilken metode der er bedst eller mest etisk korrekt, men jeg ser gerne, at vi i Danmark begynder at gøre erfaringer med andre metoder, end de traditionelle danske – eventuelt med de engelske. Og så i den forbindelse få lavet en decideret brugerevaluering. Altså, at vi etablerer en række forsøg med forskellige metoder til at undgå tvangsfiksering, og efterfølgende spørger patienterne, hvordan de oplevede det. Det ville være et godt skridt på vejen til måske at finde metoder til at undgå den meget kritiserede bæltefiksering, siger Kristen Kistrup.
Info om tvang:
I 2007 var der 24.129 psykiatriske indlæggelser
Af dem blev der brugt tvang 5125 gange
2972 gange var den tvang man anvendte fiksering eller lignende
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Dette er de seneste tal der findes
Se også:
Pingback: Hvem er Oliver? | Outsideren