Kan man sove for meget?

Mange psykisk syge oplever at de sover overordentlig meget – nogen endda helt op til 12 timer – før de føler sig udhvilede. For mange er det frustrerende at søvnen fylder så meget, men hvad der mere nøjagtigt sker når man indtager psykofarmaka og lukker øjnene, har jeg talt med søvnforsker og psykiater Gordon Wildschiøtz om.

Denne artikel går mere i dybden med søvnforskning, end der var plads til i Tidsskriftet Outsideren nr. 67.

Af Julie Frederikke Feilberg

Der findes næsten ikke anti-psykotisk medicin, der ikke er sederende. Det vil sige, at hvis man kommer i behandling med psykofarmaka, er der næsten fuld sikkerhed for at søvnbehovet vil vokse voldsomt. Og i de vågne timer, vil man være ualmindelig træt.

Men er det skadeligt? Og hvad sker der egentlig med ens søvn, når man indtager psykofarmaka?

Outsideren har besøgt Scansleep, som er nordens førende center for søvnforskning, hvor psykiater Gordon Wildschiøtz arbejder. Han er ud over at være speciallæge i psykiatri også søvnforsker og har forsket i søvn i flere år.

Selvom mennesket altid har sovet og altid har drømt, er det først i nyere tid – især på grund af den teknologiske udvikling – at man har forsket i søvn. Og først og fremmest har man fundet ud af, at det er essentielt at få tilstrækkeligt med søvn. At skære drastisk ned på det antal timer, man sover, kan skade de kognitive funktioner alvorligt og øge risikoen for bilulykker og uheld med maskineri.

Mange mennesker ville ønske, at de havde behov for meget mindre søvn, fordi de lever et hektisk socialt liv og er udsat for store krav på deres arbejde. Men amerikanske forskere er enige om, at det ville være en god ide at sove en time mere, end vi rent faktisk gør. Store befolkningsundersøgelser har vist, at folk sover over 15 pct. mindre end for 50 år siden.

Da Outsideren møder op i Scansleeps konsultation, bliver vi vist ind i et venteværelse, hvor der står en stor opredt seng (de bruger den måske også til eksperimenter!). Klokken er syv præcist træffer vi Gordon Wildschiøtz (GW) og bliver vist ind i hans konsultation.

Det første vi spørger ham er, om psykofarmaka ændrer ens måde at sove på?

GW: Man har undersøgt søvnrytmen ved visse af de gamle psykofarmaka, fx de gamle antidepressive præparater. Her har man kunnet påvise, at de undertrykker drømmesøvnen. Ved depression er søvnen som regel forstyrret, så man har mindre dyb søvn og mere drømmesøvn. En normal søvn, som hos et ungt rask menneske består af en vis mængde dyb søvn og en vis mængde overfladisk søvn og drømmesøvn. Det meste af den dybe søvn forløber i begyndelsen af natten. Det er den dybe søvn, der gør, at man fornyer sine celler i kroppen, mens der senere på natten opstår mere drømmesøvn.

Gordon Wildschiøtz forklarer, at depressive mennesker ofte mangler meget af den dybe søvn og at drømmesøvnen har taget overhånd. Ved at genskabe den dybe søvn og undertrykke drømmesøvnen kan man opnå en bedring i den depressive tilstand. M.h.t. antipsykotisk medicin har den en fremmende virkning på den dybe søvn, man bliver mere søvnig og nogen oplever, at de sover temmelig mange timer.

De egentlige sovepiller, hvoraf de fleste tilhører gruppen benzodiazepiner, virker ikke specielt befordrende på den dybe søvn, men man oplever det som en god søvn alligevel. Det har man kunnet vise ved at måle på søvnen hos dem, der er i behandling med dem.

Nogle præparater forhindrer en i at drømme, er det skadeligt for det psykiske helbred?

GW: Det modsatte har snarere vist sig at være tilfældet.  Man har lavet nogle undersøgelser på depressive patienter, som viser, at hvis man forhindrer dem i at drømme, dvs. vækker dem af deres drømmesøvn, vil der forekomme en lindring af deres depression. Det kan bare ikke bruges i den almindelige behandling, fordi vi har et naturligt behov for at drømme. Efter en uge begynder drømmeaktiviteten at presse sig så meget på, at man ikke kan undgå at drømme. Undersøgelser med søvndeprivation (at holde folk helt vågne) har vist, at man på den måde kan komme helt ud af depressionen. Men effekten holder kun indtil patienterne sover næste gang, så falder de tilbage i depressionen. Nogle undersøgelser tyder på at kropstemperaturen om natten er forhøjet hos depressive. De kommer ikke ordentligt ned i temperatur for at kunne falde i den dybe søvn, og det forstyrrer deres søvnrytme, så de vågner meget tidligere end normalt. Det kunne være en forklaring på, hvorfor deprimerede patienter som regel er søvnforstyrrede.

Så drømme er ikke nødvendige for at få renset ud i ens underbevidsthed?

GW: Det er et meget kontroversielt spørgsmål. Mange psykologer mener stadig, at drømme kan bruges til at forstå sin psyke bedre. Men vi mener at drømme skal bruges til noget andet, til at bearbejde nogle konflikter, man har haft i løbet af dagen og til at få nogle indtryk bedre på plads i hukommelsen.

Kan langvarig medicinsk behandling ødelægge ens evne til at sove naturligt, så man ikke kan sove ordentligt, hvis man stopper med medicinen?

GW: Man kan godt genetablere et naturligt søvnmønster, men det kræver en meget langsom nedtrapning. Hvis hjernen har været vant til at få søvnfremkaldende medicin, skal der en meget lang periode til, før den omstiller sig. Nogle sovemidler er vanedannende, og der kan opstå abstinenser, hvis ikke man langsomt skærer ned på den normale dosis.

Kan man blive psykotisk af at mangle alt for meget søvn, hvis man fx kun sover en time i døgnet i flere uger?

GW: Mangel på søvn alene kan ikke fremkalde psykiske lidelser, det forholder sig snarere omvendt. Hvis man er meget angst og deprimeret og har hallucinationer, kan det i sig selv gøre det svært at sove. Så kan man komme ind i en ond cirkel, en tilstand af delirium, hvor manglen på drømmesøvn kan forstærke nogle hallucinationer og vrangforestillinger. Her er det ikke nok at give et sovemiddel, man skal også have antipsykotisk medicin for at dæmpe irrationelle tanker.

Man behøver altså ikke at bekymre sig så meget, hvis man ikke synes man sover nok?

GW: Hjernen regulerer selv søvnen, så man skal virkelig forstyrre folk meget, hvis man skal foretage søvndeprivation. Til sidst bliver de så søvnige, så de sover fra alle forsøg på at vække dem. Derfor er det meget svært at bruge søvndeprivation som tortur. Det er et område, der er meget svært at forske i. En dansk forsker forsøgte i mange år at finde et søvnfremkaldende stof, der findes naturligt i hjernen, men det er ikke lykkedes.

Har psykisk syge generelt behov for betydelig mere søvn end raske mennesker?

GW: Det er et individuelt skøn, hvor meget man har brug for at sove. Nogle sindslidende kan have et øget søvnbehov, men 14 timers søvn skyldes snarere medicinen end selve sygdommen. Man kan forsøge at skære ned på søvnen ved at trappe ned i medicin, men vi vil nødig gøre os til dommere over, hvor mange timer man generelt bør sove. Hvis man ellers har det fint med at sove 12 timer, skulle der ikke være noget i vejen for det.

Jeg gik selv i terapi hos en psykolog for to-tre år siden, som fortalte mig, at det er alfa og omega, navnlig hvis man har psykiske problemer, at sove igennem om natten. Og at jeg aldrig måtte prøve at skære i det antal timer, jeg sover. Tilsyneladende kan psykologer, psykiatere og forskere ikke blive enige om, hvor meget man bør sove, hvad søvn og drømme betyder, og hvad der sker, hvis man synes man sover for lidt eller for meget.

Nyere undersøgelser har påvist, at for meget søvn kan øge risikoen for fedme og sukkersyge, selv når der tages højde for alder, mængden af motion og kosten. Dem, der sover mellem 9 og 11 timer om natten, har også en forhøjet risiko for hjertesygdomme. Dødsraten er her også højere end normalt. Man har ikke fundet nogen forklaring på, hvad det skyldes, men forskerne påpeger, at det at sove for meget ofte hænger sammen med lav social status og depression

Se også:

1. Nyere søvnforskning På Zeit Online kan man læse om den nyeste søvnforskning. Det har vist sig at hjernen kun har brug for...
2. Jeg har valgt trætheden og livet For mange danskere er psykofarmaka et livsvilkår. Her er en af dem. Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 72 / Af Katrine...
3. Antipsykiatri  Kan psykiaterne gøre mere skade end gavn, når det handler om de håbløse tilfælde? Jeg har set utallige patienter, navnlig...
4. Når det hele bliver ALT for meget Denne tekst har Karoline skrevet for at fortælle om begivenheder og sammenbrud, der ikke er ligetil at dele med andre....
5. Nattens spildte timer  ”I lang tid gik jeg tidligt i seng”. Sådan indleder den franske forfatter Marcel Proust verdens     længste roman i otte...