Abram Hoffer, canadisk psykiater og forsker, har i over 50 år behandlet sine patienter med tilskud af vitaminer og mineraler. Metoden kaldes Orthomolekylær Psykiatri og har i de senere år opnået udbredelse i mange lande verden over. Trods det lidt mærkelige navn er denne tilgang til forståelse og behandling af psykiske sygdomme hverken spirituel eller religiøs, men rent biologisk. Princippet er at tilføre organismen de næringsstoffer, den har behov for, for at kunne fungere optimalt og helbrede sig selv.
De orthomolekylære psykiatere anvender også psykofarmaka, men det betragtes kun som et supplement og bruges i mindst muligt omfang]
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 63 / Af Anna og Ida Mette Holm
I 1920’erne og 30’erne var en stor del af sengepladserne på de psykiatriske hospitaler i Sydstaterne i USA optaget af pellagrapatienter. Pellagra er den mangelsygdom, som følger af mangel på niacin (B3-vitamin), og den har været mest udbredt i fattige landområder, hvor kosten overvejende bestod af majs. Forklaringen er, at niacinet i majs er bundet kemisk på en sådan måde, at det er svært optageligt i kroppen. Sygdommen pellagra forløber i forskellige faser, hvoraf den sidste, før døden, er vanvid med skizofrenilignende symptomer. Da man begyndte at tilsætte niacin til melet, forsvandt pellagra. Mangelsygdommen skørbug, som skyldes C-vitamin mangel, giver også skizofrenilignende symptomer på et vist stadium af sygdomsforløbet.
Dette fik Abram Hoffer til at overveje, om ikke skizofreni slet og ret kunne være en slags mangelsygdom, og i 1952 gjorde han det første forsøg med en ung, skizofren mand. Den unge mand lå i coma og blev anset for døende efter at alle forsøg med datidens gængse behandlingsmetoder havde vist sig resultatløse. Fordi han lå i coma fik han via en slange tilført doser af rent B3- og C-vitamin opløst i væske direkte i maven, ialt 5 gram af hver. Næste dag sad han op i sengen og drak selv, og en måned efter blev han udskrevet. Efter 2 år var han fuldstændig symptomfri og forblev rask resten af livet.
Opdaget og glemt
I løbet af 1950’erne fik Hoffer og hans kollega, Humpfrey Osmond, stor succes med denne behandlingsform og gennemførte verdens første randomiserede og dobbeltblindede studier af psykiatriske patienter. Deres første artikel, som blev publiceret i 1954, viste at 80% af en gruppe skizofrene patienter var blevet helbredt med store doser niacin. Hoffer, som stadig lever, har lige siden behandlet tusindvis af patienter med niacin og hævder, at der kan opnås en helbredelsesprocent på 90 for visse typer af skizofreni på denne måde. De bedste chancer har unge mennesker med en kort sygdomshistorie bag sig, men det har vist sig, at også langtidspatienter kan respondere på behandlingen, det tager bare længere tid.
En anden orthomolekylær pionér, Carl Pfeiffer, har forsket i mineraler og sporstoffers betydning for psykiske lidelser. Han udviklede metoder til at differentiere mellem forskellige “biokemiske persontyper”, der gjorde det muligt på basis af laboratorieanalyser at forudsige, hvilke patienter, der ville have gavn af B3- og C-vitamin, og hvilke der havde brug for andre stoffer, som f.eks. B6, zink og magnesium. Også andre lidelser end skizofreni blev inddraget i denne udforskning og behandling.
Midt i 50’erne kom de første kemiske antipsykotiske stoffer frem, og begejstringen for disse nye, effektive midler gjorde, at de ernæringsbaserede tilgange blev skubbet tilside og stort set negligeret. I de senere år er interessen for sammenhængen mellem krop og psyke dog blusset op igen, og der foregår en intens udforskning af “the gut-brain link” verden over.
Blod, hår og urin
I dag anvendes et bredt spekter af vitaminer sammen med visse mineraler, aminosyrer, essentielle fedtstoffer og probiotika (gode tarmbakterier). Man tager også højde for evt. allergiske reaktioner og overfølsomhed over for forskellige tilsætningsstoffer samt for visse madvarer som f.eks. gluten. Behandlingen er individuel og baseres på analyser af patientens blod, hår og urin. Alle former for psykisk sygdom mener man at kunne behandle efter disse principper.
Der er efterhånden orthomolekylære psykiatere i 17 lande forskellige steder i verden og p.t. er der planer om at bringe denne uddannelse til Skandinavien.