At elske som en kvinde

Send dit digt til: poesi@outsideren.dk

Jeg borer mine grågrønne øjne ind i hendes sarte sjæl
Mens jeg lader empatiens tydelige kropssprog komme til live
Jeg rører forsigtigt hendes fingre uden bagtanker
I håb om at der vil komme en dag
Hvor alene min tilstedeværelse vil nedfælde hendes rustning
Så hendes indre isolering destrueres
Jeg lytter til hendes skæbne
Mens jeg skånsomt deler min egen
I håb om at der vil komme en dag
Hvor skeletterne forlader fængslet
Og nøglen til friheden får vinger
Jeg fornemmer hendes ømfindtlige hjerte
Hele vejen tilbage til undfangelsen
I håb om en helende og leende og grædende befrielsesproces
Hvor forløsningen forplanter sig til hele hendes krop
Jeg anvender hele mit intuitive og følelsesmæssige intellekt
I håb om at der vil komme en dag
Hvor hele hendes fortidsjeg elimineres
Så hun igen kan møde livet med udstrakt favn
Og øse ud af al hendes endnu låste kærlighed
Jeg omslutter sensibelt hele hendes hjerte
Uden bagtanker
I håb om der vil komme en dag
Hvor hun igen er i stand til at elske…
Jeg lader hende vide at sjælevenner kan man ikke miste
I håb om at der vil komme en dag
Hvor vore sjæle forenes
Jeg beretter om at den røde tråd kan vi alle finde
Så længe vi vover at lade lyset stå i flammer
Jeg åbner mine arme og udlader
At ved at ytre smerten
Finder man varme i kroppen
Så fortidens spøgelser ikke fylder så meget i den allerede overbelastede bagage
Jeg skærer forsigtigt helt ind til benet og nerven i hendes skrøbelige sanselige mentalitet
I håb om at der vil komme en dag
Uden bagtanker
Hvor hele hendes sind vil øse ud af en kærlighed så stor at den endnu er uset
Jeg betror hende mit liv med hele mit åbne udvidede følelsesregister
I håb om at der vil komme en dag
Hvor solens stråler fjerner vore indre fælles vægge
Med forhåbning om at frodighedens regndråber atter vil smage på hendes læber
Jeg vil styrke hendes psyke i form af min ærlighed
I håb om at der atter vil komme en dag
Hvor hun tør møde angsten, livet, kærligheden og smerten
Med en forsigtig forventning om at hele hendes destruerede hjerte
Så hun langsomt kommer de indre dæmoner til livs
Som en plante med dybe rødder i den bløde muld
Som en vin der foryndes med forældelsen
Som at stryge en spinnende kat på ryggen
I håb om at der vil komme en dag
Hvor hun igen har mod på alle hendes nye ni liv
Så hun igen kan elske som fuglen naturligt kan flyve
Så hun til sidst strålende og funklende tør stå på en scene og synge falske toner
Så hun i sandhenden hendes autentiske jeg kan finde
Og lade hendes kærlighed til en skikkelse bevidne
Som en sand sjæleven
Vil jeg lade hende vide at kun ved at tro på kærligheden
Kan sjælen hele
I håb om at der vil komme en dag
Hvor hun atter sin sjæl vil dele
Så lad mig som en gemen tyv stjæle din opmærksomhed
Lad mig byde din sjæl op til dans
Lad mit hjerte lytte til dit indres banken
Lad os uhindret gå ud på åbne vidder
Lad din oprigtige kærlighed og indre længsel lyse
Så du kan finde nye sider af din personlighed
I håb om at dit stjerneskud vil vækkes til live
Så du igen med tiden vil være i et med dit eget selv
Som en sand sjæleven vil jeg forsøge at nedbryde fortvivlelsen i dine skjulte diamantøjne
Så de på ny atter vil skinne
Så der til allersidst vil komme en dag hvor du lader din indre kærlighed
Stråle ud til verdens enorme vingefang
Så lad der komme en dag
Hvor vi langsomt lader vore frygtløse sjæle flyde ud i den barske virkelighed uden masker og angst
Mens vi lyttende til den tikkende lader vore sidste dalere falde ned i hans skød
Nej
Tro ej at kærlighedens lys kan besejres med uendelig mørke
Lad der ikke opstå tørke i dine længselsfulde læber
Som forhåbentlig en dag igen forsigtigt vover at kysse
Sand kærlighed kan ikke holdes nede
Kun ved at omfavne den
Finder du med tiden håb, lys og evig glæde
Som en sand sjæleven
Vil jeg sørge for at dit indre lys vil miste sin skyggeside
Og uden bagtanker
Vil jeg revolutionere dit sovende følelsesregister
I håb om at der vil komme en dag
Hvor dit æstetiske sind atter vil skinne og du atter vil tro på kærligheden
Som en kæreste der uden bagtanker berører dine skrøbelige længsler
I håb om at der vil opstå en ny undfangelse
Og at du i sandhed vil finde dit nye antændelige ansigt
Så dit liv kan få en ny begyndelse…
Til der kommer en dag hvor du uden at anvende ord
Betror mig hele din sandhed
Så jeg ikke behøver at lade dig vide at en sand sjæleven kan du ej miste
Men kun ved at dele kan båndet forstærkes
Så vil sårene med tiden være så forsvindelige små
At du atter med oprejst pande kan gå på dine ben
I håb om at der vil komme en dag
Hvor du i ophidselsens stund kan bevare fatningen og miste jordforbindelsen…
Hvad i alverden kan forhindre at vi begge graver dybt i vort indre
Så vore hjerter atter uden den nærende tvivl kan lade sig omslutte af den omfavnende kærlighed…
Lade vore mange års facader falde så vi begge i nærvær kan være til stede
I håb om at der vil komme en dag
Hvor vi begge tør handle på kæligheden når vi hører den sande sjæl kalde…
Lad mig hjælpe dig med at finde din glød så du på ny kan stråle og tør håbe på kærligheden…
Lad mig være din sekundant i livets balance
Så du igen tør håbe på at give hele dit komplicerede følelsesregister og kærligheden en ny chance…
I håb om at der atter vil komme en dag hvor du som kvinde i fuld flavør vil skinne…
Og tør lade dig forføre i en melodi med de smukkeste rytmer
Så lad din indre engel tale så du atter på kærligheden tør kalde…
Så lad os grave dybt i vore hjerter mens vi sammen smager på livets dråber
Med en feminin sans for intuition vil jeg være din sande og evige sjæleven…
Det kan ingen indre dæmoner eller fjender forhindre
Du og jeg vil altid være forbundet i livets evige lys
Vi er i sandhed sande sjælevenner…
Kun tiden vil vise om vi med døden kan undgå den lille flirten
Når vi med tiden tikkende lader os berige af dødens og evighedens vingesus
For evigt forbundne og befriet for sjælens blødende bagage
Mange hjerter skal bestiges før vi med det rette beriges…
Som en sand sjæleven vil jeg være der for dig, lytte til dig og betro min sjæl igennem hele livet…
Så sandt som min krop skriger ud i den stille nat
I håb om at der vil komme en dag hvor du atter tør tage fat i kærlighedens favn
Så vil jeg dø med sindsro om at min eksistens ikke har været forgæves
Husk at leve livet hele livet før det forsvinder i dine hænder
Og glem ikke at som en sand sjæleven vil mine tanker altid kredse i nærheden af dit evige lys
Erindr dit allerførste elskovskys uden smerten brændende i dit bryst
Og lad ikke dette forhindre dig i at optræde på scenen som en sand skuespillerinde uden maske…
Lad os sammen drikke af den sidste flaske til den sidste dråbe har set dagens allersidste stearin
Lad os flyde ind i evigheden mens vi døende og udbrændte forjager de sidste fjender
Lad os evig og altid i for evigt fællesskab tro på den aldrig døende kærlighed
Mens vi med det altid stigende tidevand tør lade os rive med af kærlighedens favntag
Lad os lag på lag bryde de indre vægge ned og mærke hinanden i dødens dybe stille ro
Lad for Guds skyld intet formå at forhindre dig lige til det sidste at tro på den uendelige kærlighed
Så lyt til dit hjerte mens du mærker din evige forvandlende væren
Hør de sidste vægge falde og lad dig falde ind i livets levende musikalske kærlighed…
Lyt til Griegs morgenstemning ved livets afslutning og lad din sjæl få nyt liv
Lad ej dit smukke selv forsvinde
For du har fortjent til det sidste at stråle som den allersmukkeste kvinde…
Jeg nærer ingen falske illusioner om at ved ovennævnte
En dag at erobre dit hjerte og få af din glødende kærlighed…
Jeg skriver dette i håb om at dit hjerte en dag finder fred inden den sidste stearin render ned…
Jeg krænger ud min evige brændende og blødende sjæl
Sande sjælevenner siger aldrig farvel…
Så indtil den dag hvor Gud lokker os med evighedens arme
Lad os danse og le og græde og grine og jublende henrykkes sammen
I dit nærvær er jeg evindelig rig
Lad vore sjæle løsrive os fra fortidens lænker
Og lad os sammen svæve til evigheden omslutter os og føle os helt kureret og frie
Jeg lukker mine øjne
For jeg vil i sandhed se du og jeg sammen i det evige himmerrige
Lad os i levende live løsrive os fra materialismens hule fristelser
Livet besidder så mange andre herlige og nuancerede rigdomme
Du min sande sjæleven rummer flere aspekter end neonlysets funklende reklame
Thi du er en rigtig sandfærdighedsdame…
Når du indvier mig i dit krakelerende hjertes sorg
Elsker jeg dig af hele min sjæl du min sande sjæleven…