De skal så findes – og have medicin. Når Per Jørgensen gåes på klingen erkender han dog, at behandlingsmulighederne reelt kun på papiret er gode.

Julie Feilberg skriver i ovenstående indlæg:

“Jeg tvivler oprigtigt på, at en biokemisk ubalance i hjernen kan opstå som lyn fra en klar himmel, uden at det skyldes ens omgivelser eller fortid.”

Jeg deler den tvivl. Peter la Cour (se ovenfor) kalder det en af otte sygdomsmyter, som bruges af medicinalindustri/lægestanden/evt. staten til at promovere en stadig større medicinering af befolkningen. Myten om hjernekemien er i sig selv en tvangstanke.

Men hvad er det så ? Ja, da vi ikke kun er hjerner, men meget mere, selv om store dele af samfundet kun lægger vægt på os som hjerner – så er det dette”meget mere” som skal inddrages. Vores biografi, tanker, følelser – ja også det mere “åndelige” i livet.

Der FINDES faktisk en – genial synes jeg – forklaringsmodel på depression – som involverer hele mennesket – OGSÅ de biokemiske ændringer i hjernen, som kun er virkninger, ikke oprindelige årsager.

Den forklaringsmodel er holistisk og indebærer også håbet og muligheden om helt selv at tage ansvar for sin egen sygdom.

Det kan vi kun som individer – ikke med lægevidenskabens hjælp.

Det kan blive begyndelsen til en ny spændende opdagelsesrejse ind i en erkendelse af at man er meget mere end et socialt dyr eller slave af sine gener eller hjerne, sådan som det “sociale paradis” vi er ved at indrette her i landet opfordrer os til at tro.

eneste betingelse er at vi tror på os selv, er stærke, selvstændige og modige – fuld af kærlighed både til os selv og til andre.

Og det er netop disse betingelser depressionen – og de utallige “behandlere”, der står i kø for at klientgøre den – forhindrer os i at opfylde. Derfor kan den blive en vej til en ny bevidsthed – en opvågning.

kh
Lars

“5. Det er lykkedes at fremstille “hjernens kemiske ubalance” som depressionens eneste sygdomsårsag og
at gøre dette til sygdomsforståelse hos en del af den almene befolkning, på trods af at det er usandt og ikke forklarer noget. Gåden om forholdet mellem psyken og hjernen er stadig en gåde. Påstanden vidner derimod om et uskønt videnskabeligt hovmod i visse neurovidenskabelige psykiaterkredse, for reelt kan man højst udtale sig om, at det ser ud til at psyke og hjernetilstand følges ad på en for os ganske uforståelig måde – vi ved intet om, hvad der er årsag og virkning, slet ikke at depression opstår i hjernen. Videnskab uden ydmyghed er farlig – både for den fysiske verden, for vores helbred og for vores erkendelse.”

Udtalelsen stammer fra en artikel fra en konference holdt på Christiansborg i 2004 om såkaldt livsstilsmedicin.

denkan man læse om her
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p04_Medicin_til_raske.pdf

Han sagde meget rigtigt at firmaet jo ville promovere dette præparat som et vidundermiddel – hvad det jo ikke er. Han havde både dårlige og gode erfaringer med det. Tilsyneladende ikke mange bivirkninger. En engelsk-sproget hjemmeside siger noget andet. På en dansk er brugerne overvejende positive.

Hvilket indlæg kommenterede jeg – jamen egentlig det første her. Men jeg er overvejende enig i det andet også

“det er uetisk, at udsætte disse mennesker (som er vrede, triste osv.)a) for et hav af tildels livstruende bivirkninger, og b) for ikke at kunne bearbejde deres sorg, forvirring og/eller angst, fordi medikamenterne maskerer “symptomatiken” såpas, at den ikke kan bruges til at komme til en dybere forståelse af én selv længere. Og dette på grundlag af det, der er rene teorier med, indtil videre, ingen hold i videnskabelige beviser.”

Helt enig! Men hjernen ? Hvornår begynder nogen seriøst at gøre op med hjerne-fikseringen, som er roden til alt ondt ? Jeg forstår ikke, at flere ikke henviser til at holistisk tankegang faktisk har gjort op med den forestilling. Hvordan bliver det for komplekst at komme ind på her – men jeg helbredte selv en depression uden kemi- ved den tro på, at depressionen skyldtes ubalance i det hele menneske – ikke bare kemiske forandringer i hjernen.

Det “tricky” er nemlig, at de forandringer ER der ! Men de gøres til ÅRSAGEN, hvor de kun er virkninger af noget mere omfattende, der involverer hele mennesket, dets opvækst, følelser, sociale omgang – og atmosfæren i den ydre verden OGSÅ. SOm du er inde på , du der skrev det første indlæg.
vh
Lars

Vidste ikke at de havde psykiatere tilknyttet.

Det lyder helt vildt – og ikke særlig “psykoanalytisk” at du fik en pjece stukket i hånden af den psykiater. jeg er chokeret over dette – troede ellers at DPS var okay.

Jeg har selv fået en sådan pjece stukket i hånden. og JA, du har ret, den er udarbejdet som reklame for medicinalindustrien, det er ikke at have paranoaia at mene det.

Det interessante med min pjece var, at den var udarbejdet af en række sygeplejersker på forskellige hospitaler i landet – for medicinalfirmaet der producerede medicinen. Og Psykiatriforeningen blev nævnt.

Det turde være soleklart, at læger og sundhedspersonale absolut INTET skal have at gøre med dele af medicinalindustrien. Jeg kan kun opfordre folk til at støtte http://laegerudensponser.wordpress.com/
som er en forening, der henviser til det problematiske i forhold til lægeløftet at læger/sundhedspersonale plejer omgang med medicinalindustrien, det skal naturligvis forbydes.

Pjecen indeholdt en – i min optik – direkte manipulerende og forenklet beskrivelse af sygdommen, som – ja som du selv beskriver – blev beskrevet som ren hjernekemi.

Jeg er helt på bølgelængde med dine tanker om at psykiske lidelser af al slags selvfølgelig hænger sammen med omverdenen, miljø, opvækst, – arv også – og som du meget rigtigt er inde på en verden, der virker helt af lave – men måske sker det også, når dem, der KUNNE gøre den bedre, sidder neddopet på medicin ? Jeg synes du med din indsigt har mange odds til din fordel.

Ja, man kan kæmpe sig ud af depression. Det er de færreste psykiske sygdomme, der er kroniske. men det kræver en helt anden tro på sig selv, end den den traditionelle biomedicinske lægevidenskab muliggør.

Faktisk kræver det – for at bruge et stort ord – en tro på noget “åndeligt”, det vil sige, at vi er mere end hjernekemi og gener.Den tro – dybest set på sig selv – kan kun komme indefra hver enkelt menneske – og svækkes ved alt for megen hengivelse til det psykiatriske system, som det er idag.

Overtroen på biokemi kan faktisk også tilbagevises – og tilbagevises effektivt – som en halv sandhed – det ligger i den holistisike tankegang til sygdom, som mange psykisk sårbare ville have godt af at udnersøge – fordi den faktisk virker befriende for den overtro en ren biokemisk synsvinkel giver.

Vi bliveer det, vi TROR vi er. Hvis vi TROR, vi er er en slags maskiner, bliver vi det. Hvis vi tror at vi får kræft, fordi generne bestemmer alt – og vores far og søster døde begge af kræft – så FÅR vi kræft – eeller vil vaccineres mod det.

Hvis vi tror vi ikke er andet end hjernekemi lægger vi ansvaret for vores egen udvikling UDEN for os selv – til lægerne og andre, som ofte ikke ved nok om hvad et menneske er.

Jeg vil ønske at dem, der ser anderledes på de ting vil slutte sig sammen og gøre noget for at udbrede et bedre kendskab til baggrunden for psykisk sygdom – for ønsket om at stoppe piller i så mange som muligt er ikke motivation nok – faktisk burde de mennesker, der har dette ønske, forbydes at arbejde med lidende mennesker, hvor velmenende de end er.

Det er ikke nok at ville hjælpe, hvis ikke man har viden nok om hvor problemerne stammer fra og om hvor sammensat vi mennesker er.

venlig hilsen
Lars

1. “Jeg har siden hørt at hvis man kun giver ”lykkepiller” til psykotiske eller grænsepsykotiske mennesker, kan det rent faktisk forværre den grundlæggende sygdom, men det har jeg aldrig rigtig fået bekræftet.”

Du har ikke hørt hele historien. Man behøves aldeles ikke at være psykotisk eller bare grænsepsykotisk for at blive det af at tage antidepressiva. “Akatisi” er en kendt bivirkning af antidepressiva. Og det er den, der i værste tilfælde imiterer symptomerne på psykose. Hvorfor mange, der starter med antidepressiva i tidens løb samler et helt regimente af psykofarmaka sammen: det ene leder til det næste. Hvilket fører mig til punkt

2. “Narko” er dagligtale for psykoaktive, bevidsthedsforandrende stoffer. Psykofarmaka er psykoaktive, bevidsthedsforandrende stoffer. Eneste forskel: det ene fåes legalt på recept, det andre illegalt via “de rigtige” kontakter.

3. Modstanderne – som jeg er én af – mener ikke det er uetisk, at gøre mennesker, der er kede af det, forvirrede og/eller vrede på grund af visse oplevelser i deres liv, glade, rolige og/eller trygge ved hjælp af piller. De mener det er uetisk, at udsætte disse mennesker a) for et hav af tildels livstruende bivirkninger, og b) for ikke at kunne bearbejde deres sorg, forvirring og/eller angst, fordi medikamenterne maskerer “symptomatiken” såpas, at den ikke kan bruges til at komme til en dybere forståelse af én selv længere. Og dette på grundlag af det, der er rene teorier med, indtil videre, ingen hold i videnskabelige beviser.

Nu er det ikke sådan, at vi vil tage dopen fra nogen. – Det er der godt nok nogle få der vil, men jeg tilhører altså ikke denne (lille) gruppe, da jeg mener, at et tilstrækkeligt tilbud af alternativer og en øget bevidsthed om (psykisk) sundhed alligevel med tiden ville kunne udkonkurrere pillerne. – Men vi mener, det ikke kan være rigtigt, at mennesker tvinges til at tage i høj grad toksiske stoffer, enten ved direkte tvang, eller ved indirekte tvang: så længe der ikke findes alternativer, er der kun én valgmulighed. Og at kunne vælge mellem Zoloft og Effexor, eller mellem Seroquel og Abilify er ikke noget valg. Vi vil have reelle valgmuligheder, og vi vil have dem på et virkeligt informeret grundlag. Dvs. alle skal have alt at vide, der vides om virkninger , bivirkninger etc. før den første pille sluges. Dertil hører også, at psykofarmaka er psykoaktive, bevidsthedsforandrende stoffer. “Narko”, ja. Desværre. Og psykiaterne ved det. Selv om de fortæller dig måske noget andet.

Et tip: gå og informér dig, både mht. psykofarmakologi og mht. psykiatri-/psykofarmakakritiken.

For resten: jeg kan ikke se, hvorfor du egentligt mener at måtte råbe op. Du har, hvad du ønsker. Det er vi mange, der ikke har. Mon ikke, det er vores ret til at fortælle om vores oplevelse af psykiatrien og psykofarmaka, og få tilbudt alternativer??

Men ellers, hvad tristhedens årsager angår, er jeg forholdsvis enig

Marian
Medlem af MindFreedom International