Nationaløkonomen blogger
Nationaløkonomi og psykiatri ligger langt fra hinanden vil mange måske sige. Både ja og nej vil jeg sige. Der er økonomiske faktorer, begrænsninger og muligheder som stærkt påvirker psykiatrien. Ligeledes kan man perspektivere psykiatrien i en nationaløkonomisk og bredere samfundsmæssig sammenhæng, og man kan forestille sig, at psykiatrien påvirker nationaløkonomien. Endelig kan man tænke lidt over, om nationaløkonomi ikke tiltider er et fag, som tiltider mere eller mindre præges af psykiatriske eller grænsepsykiatriske fænomener.
Jeg vil her pege på 4 områder:
1) Massepsykose på børserne !
2) Realøkonomiske nedskæringer i regionernes psykiatri
3) Psykiatri som forebyggende instrument overfor psykiske lidelser
4) Psykiatri som forebyggelse af livsstilssygdomme
5) Et rummeligt arbejdsmarked
Ad 1: Finanskrisen har vist en enorm flokmentalitet, der minder om massepsykose. Det er beskrevet tilbage til krakket i 1929. Faktisk opstår massepsykoserne allerede ved de kraftige stigninger i kurserne, hvor folk fuldkommen glemmer de risici, de løber, og helt manisk tror på fuldkommen urealistiske gevinster, der er helt uden sammenhæng med realøkonomien (den virkelige økonomi). Mani, vrangforestillinger og massepsykoser kan forekomme. Når der så uundgåeligt på et tidspunkt opstår fald, går folk i panik, får angstanfald, sælger løs, og massepsykosen vender i den modsatte retning på vej mod depression. Det værste er sådan set, at det breder sig til verden udenfor børserne, og rammer menigmand.
Ad 2: Det er meget almindeligt blandt politikere fra alle partier, at påstå at de har prioriteret psykiatrien meget højt, og at de fremover vil prioritere området endnu højere. Men der er gang på gang tale om bluff , som ikke har hold i virkeligheden. Tal fra Danske Regioner viser, at der i perioden 2000 til 2006 er tilført 9 % flere penge til psykiatrien, mens der i samme periode er tilført 23 % mere til de somatiske sygdomme. Det er reelt nedskæringer, hvilket jeg hermed vil påvise. Priserne er nemlig steget med i gennemsnit 1,9 % årligt. Det giver en samlet inflation over perioden på 12 %, hvilket udhuler den reelle værdi af de 9 %, således at der er tale om nedskæringer på rundt regnet 3 %. Selvsagt et betydeligt efterslæb i forhold til det somatiske område - et efterslæb på 14 % siden 2000, og så har vi ikke engang de præcise 07 og 08 tal endnu. Dette er tilmed en ganske forsigtig beregning, der kun er baseret på prisstigninger, mens lønstigningerne har været noget højere. Da lønnen udgør langt den største post, og indenfor psykiatrien relativt langt mere end indenfor andre områder, er nedskæringerne altså reelt betydeligt større. Faktisk udhules bevillingerne af lønstigningerne allerede efter 2-3 år, og nedskæringerne med hensyn til personaleressourcer er således groft udregnet på cirka 10 %. Det faktum står i skærende kontrast til, hvad politikerne påstår ( “vi har aldrig brugt så mange penge . . ” ), og hvad de bliver ved med at love.
Ad 3: Psykiatrien kan bruges som forebyggende instrument, således at man undgår forværring af lidelserne og betragteligt mere kompliceret og omfattende behandling og flere udgifter på længere sigt. Det gælder om at opdage sygdomstegnene tidligt, opnå sygdomserkendelse og sætte ind hurtigt med den optimale behandling. Ressourcerne bruges altovervejende først på behandling, når det for alvor er gået helt galt. Der er utvívlsomt mange menneskelige lidelser og penge at spare på længere sigt ved i højere grad at orientere sig mod den forebyggende indsats og reaktion på tidlige advarselssignaler. Det gælder både ved at undgå tab af sindslidendes potentielle indsats på arbejdsmarkedet og ved øgede udgifter på sundhedsbudgetterne.
Ad 4: Ligeledes kan psykiatri og psykologi bruges til at forebygge livsstilssygdomme som generelt dominerer sygdomsbilledet og belaster sundhedsudgifter enormt. Det kan gælde diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme, manglende motion-relaterede sygdomme, ryger-relaterede sygdomme og meget mere. Det starter i hjernen. Den uhensigtsmæssige adfærd kan også forebygges ved at sætte ind overfor hjernen. I første omgang ved samtaleterapi, og i værre tilfælde men stadigt gentagende uheldig adfærd kan medicin overvejes. Potentialet for sparede udgifter og trivselsforbedringer er enorme.
Ad 5: Ved at indrette arbejdsmarkedet rummeligt kan man give plads til flere psykisk syge. Mindre stress vil også forhindre at flere får udløst sindslidelser. Det er selvklart, særligt i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, at det nationaløkonomiske potentiale er meget stort. Det kræver ny ledelse, tolerance og tålmodighed, samt fokusering på at mange psykisk syge indeholder mange ressourcer, intelligens og kreativitet.
Hermed har jeg søgt at bevise, at nationaløkonomi og psykiatri er langt tættere forbundet, end jeg har indtryk af er den herskende opfattelse. Børsmassepsykose, realnedskæringer, manglende forebyggelse og et ikke-rummeligt arbejdsmarked er eksempler på problemer, der både har nationaløkonomiske og psykiatriske perspektiver – samt nok så væsentligt også er politiske emner.
Som et kuriosum kan jeg nævne, at John Forbes Nash, oprindeligt matematiker som fik nobelprisen i økonomi, var paranoid skizofren. Han er kendt fra filmen “A beautiful mind”, som er en noget poppet Hollywood-fremstilling af hans vitterlig smukke matematisk-økonomiske fordelingsteori. Hvad de mangler at forklare er selve teorien, som meget forenklet går ud på, at en Nash-ligevægt opstår, når x personer skal fordele y goder, x = y, og de må vælge i en given eller tilfældig rækkefølge, der ender med, at den der får lov til at vælge sidst, bliver lige så glad for sit gode, som vist vedkommende havde valgt først – og så fremdeles viser rækkefølgen af valg sig ligegyldig i forhold til, hvad folk ville have valgt frit. Alle har fået, hvad de helst ville have. En smuk teori som har vist sig anvendelig på en række områder, f. eks. monopollovgivning.
Nationaløkonomer kan være sindssyge, nationaløkonomi kan handle om sindssygdom og visse nationaløkonomiske teorier kan forekomme at være lidt sindssyge ! Forhåbentlig kan nationaløkonomi også bidrage til afdækning af visse faktiske forhold, trends og sammenhænge samt supplere med forslag til forbedringer.
Short URL: http://www.outsideren.dk/?p=592
Skrevet af Boye Haure
on nov 17 2008. Filed under Debat, Tidsskriftet Outsideren.
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0.
You can leave a response or trackback to this entry
Det er rart, at få sat tingene lidt i perspektiv.Det ville have være endnu bedre hvis de vestlige samfund, var indrettet på en sådan måde, at lykke ikke nødvendigvis, gik ud på at efterstræbe guldkrukken for enden af regnbuen,men måske efterstræbe lykken der spontant opstår i det menneskelige nærvær,fordi min betragtning af det menneskelige nærvær, er af en større værdi end en krukke med guld, problemet er bare at de vestligt orienterede samfund ifølge undertegnet, har udhulet det enkelte menneskes muligheder, for at forstå den dynamik i nærværet, fordi ifølge undertegnet så er de vestlige samfund defineret, ved et altid tilstedeværende fravær, og det vel dybest set det jeg kan konkludere ud fra de kalkuler, som ligger her på din blog.
Tak for dit meget interessante indlæg
Med de venligste hilsner
Tom Fastrup Steffens
Tak Tom Steffens for din kommentar og dine kloge ord.
JA, de vestlige samfund danser tiltider omkring guldkalven. Men når du skriver om de vestlige samfund, tænker du så på nogle specielle lande ? Vi skal også være opmærksomme på, at der er nationer udenfor den vestlige kreds af lande, hvor der er tale om meget høje vækstrater og/eller gigantiske markeder for vores produktion: Kina i høj grad + Indien + Sydafrika + Brasilien + Rusland.
Med venlig hilsen
Den radikalt social-liberale nationaløkonom
Til Den radikalt sociale-liberale socialøkonom.
Ja i den del af mit svar, omkring hvor jeg definere den manglende dynamik, sat i forhold til de vestligt orienterede samfund, og hvordan nærvær for mig er mere meningsgivende end fraværet.Som jeg udleder dit svar til mig, så er problemet omkring” hvad er psykisk sygdom” sat i forhold til økonomien, og den samhandel der sker imellem forskellige lande, det spørgsmål der så fortegner sig en smule inden i mig, er hvordan” psykisk sygdom” sat i den relation i virkeligheden er at stille de rigtige HV spørgsmål, og turde sige dem med en sådan røst, at mennesker i al almindelighed, ikke bliver betragtet som tossede men som mennesker, uanset hvor de end bor på planetetn jorden bliver betragtet som mennesker, og før det sker så er sammenhængskraften blandt mennesker, kun at være at betragte ud fra de enkelte landes samfundsøkonomi, og hvad den givne samfundsøkonomi gør ved de mennesker, som ikke lige har det helt så godt. Så mit svar er til dig tør du følge pengestrømmen bare inden for vores lille land” Danmark” inden for konteksten der hedder”Psykiatrien” så er min påstand, at det er ikke manglende økonomi der er problemet, men at alle de mennesker der er inden for denne sektor, bare bekræfter hinanden i eksistensen af”Psykisk sygdom” og hvis du tør måske i samarbejde med andre mennesker, så vil jeg påstå at du vil finde ud af at dette system er ligeså korrumperet som Brussel, og verdenen i al almindelighed, men spørgsmålet er TØR du stille disse spørgsmål.
Med venlig hilsen
Tom Fastrup Steffens
JA. Jeg tøt godt følge disse spørgsmål. Men det bliver ikke alene. Det kunne være interessant med et temanummer om korruption indenfor psykiatrien, men vi skal have dokumentationen i orden, for vi er oppe mod stærke kræfter.
Med venlig hilsen
Boye Jøhnck Haure
Hej Boye Jønhck Haure
Jeg har et lille spørgsmål til dig, det er om hvorvidt ordet tøt,
i din tekst til mig skal fortolkes, rent filologisk inden for den sønderjydske kontekst, som betyder synes/ syntes, eller om det skal fortolkes i den mere germansk orienterede filologiske konteks, hvor tøt kan fortolkes udfra tot som betyder Død, eller om det som sådan bare er en almindelig stavefejl?
Prøv stille og roligt at spørge dig selv, om det danske riges grundlov, i alt almindelighed bliver overholdt af de folkevalgte.
Et eksempel.
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
Som jeg tolker denne del af grundloven, som er lavet af folket, til folket af folket, så kan jeg som borger i Staten Danmark ikke forstå, hvorfor Folkets ting/ Parlament, giver mennesker inden for Psykiatrikonteksten, en tilværelse som ikke navigere det enkelte menneske derhen, hvor det bare tilnærmelsesvis er istand til, at ernære sig og sine.
Hvorfor kan du også spørge dig selv om, hvorvidt det er i enhver magthavers interesse, at fastholde den måbende befolkning, i total uvidenhed om, hvilke regler de som borgere i Staten Danmark, har ret og pligt til, at underlægge sig, og hvorfor Staten på vegne af den selvsamme befolkning, som har givet dem den mulighed for, at godt nok navigere inden for grundlovens rammer, men som jeg ser det ikke overholder den.
Mit spørgsmål til dig er om, du i samarbejde med mig, måske i samarbejde med Klavs, tør stille de hv spørgsmål som kan gøre rigtigt ondt på de mennesker som, burde overholde grundloven, og hvordan Psykiatrien i alt almindelighed på baggrund af de selvsamme mennesker, fastholder mennesker med svære sociale problemvilkår i en kontekstuel ramme, som består af overgreb, det være sig både medicink, økonomisk, og socialt. Tør du det? for så vil jeg så vidt, det er mig muligt samarbejde med dig, og outsideren, og for den sags skyld resten af pressen.
For som du siger til mig, vi er oppe imod stærke kræfter, og svaret er at alene, kan vi stå med påstande, som kan beragtes som værende paranoide? men sammen med normal? samfundets talerør Pressen så ville vi måske stå en smule stærkere.
Med de venligste hilsner
Tom Fastrup Steffens
Det er jo en lang række meget store, meget vigtige og meget komplicerede spørgsmål du rejser, Tom. Tak for det. Jeg synes at du skulle starte med at skrive i OUTsideren – du har jo allerede en grundtekst her på bloggen. Så kan vi andre evt. blive koblet på senere, og du kan skrive i pressen – eller andre steder på nettet.
Undskyld den sene besvarelse. Det har været sommer, og jeg har mine “nede-perioder”. “Tøt” er en skrivefejl (men jeg er imponeret over din filologiske viden).
Grundloven SKAL fortolkes – ellers går det jo helt galt. § 75 overholdes nok i den forstand.
Jeg kan iøvrigt ikke se, at grundloven oprindeligt er lavet af folket – kun en lille formuende gruppe af borgerskabets ældre mænd var med og havde stemmeret. § 75 stammer vist nok – ligesom 2/3 af §§-erne – fra 1849.
Grundloven bør laves om, bl.a. med indskriving af menneskerettighederne.
Væsentlig i denne sammenhæng må være, at vi bruger § 77 om ytringsfriheden. Plus bestemmelsen om den personlige frihed, der jo kommer i spil, når der bruge tvangstilbageholdelse, tvangsmedicinering og tvangsfiksering.
Nyt er spørgsmålet om, at myndighederne skal kunne tvangsmedicinere i eget hjem. Det har jeg vendt mig skarpt imod dels i udtalelser til Politiken (tilmed på forsiden) og på radikale.net, hvor jeg opstiller 17 alternativer (du kan google det).
Kommer folk på kant med loven, kan man jo efterhånden ikke engang være sikker på, at de stilles for en dommer, før de dømmes, eller har ret til en advokat, når de afhøres.
Retsstaten er truet (og jeg troede ellers at Danmark i høj grad gik i krig for den !).
Ytringsfriheden er det vist også småt med flere steder på nogle psykiatriske afdelinger, hvor der ikke er så meget plads til (forståelige) irritationsudbrud, kritik, morsomheder og ironiske bemærkningerne i en ellers kedelig dagligdag.
Atter mange tak, Tom. Du skriver på et højt niveau. Kør løs med dine skriverier.