Im the king of nothing
Det er indeni, tomheden, og jeg kan ikke nå ud til siderne og flå den i stykker. jeg modtager fra omverden men det klinger hult indvendig, beder til at der kommer noget indefra og ud, så det ikke bare er mig i mig, at skabe, er som regel en fantastisk process. Men i stedet for at finde fodfæstet regredierer jeg, livet går op i røg, bogstaveligt talt, for det er da “noget”, ihvertfald en eller anden form for tilstand. Men nej det er bare ikke godt nok. Og mine venner der tror på mig, kan i holde op med det og kan i holde min offerrolle ud? Og spiritualiteten der mangler, dybden og intensiteten, der engang var livsvigtig. Tak for kaffe psykofarmika, din tyv!
Man kan jo ligefrem savne dele af sin psykose, for dét kan føles som om man har kontakt, ihvertfald nårt man er en udvalgt der venter på indsigten og skal forlade jorden via dankort automaten i helsebutikken
I entered nothing and nothing entered me (though I wish I did)…! Jaja jeg nægter ikke, at det er lidt teenage agtigt..
Se også:
- Ryd op efter jer… danskere! Nu jeg været ude og rejse igen – og der er noget, der undrer mig. Måske er det fordi jeg...
- Retpsykiatriske patienters egentlige retsstilling. Hmmm. Hvordan skal jeg sige noget fornuftigt om det at være en retspsykiatrisk patient når jeg aldrig selv har været...
- Sanser der danser. Hmmm Nu har jeg endnu engang sat rav i den øv. Hvad ved du som menneske egentligt om dit sansemotoriske...
