Ny forskning i autisme og skizofreni

Filed under: Blog,Julies Verden |

I New York Times kunne man for nylig læse om ny forskning i genetikken bag skizofreni og autisme. Man har endnu ikke kunne kortlægge arveligheden bag psykiske lidelser, og derfor er det umuligt at påvise arveanlæg for psykiske lidelser hos gravide kvinder, så hun kan abortere en baby, der har anlæg for skizofreni eller autisme.

Med andre ord: man skal afholde sig fuldstændig fra at få børn, hvis der er psykiske problemer i den nære familie. Men for at komme tilbage til sagen; nogle forskere har peget på at når et barn bliver undfanget, resulterer det i en kamp mellem farens og morens gener, sådan så hvis der er en overvægt af mandlige gener, giver det øget disponering for autisme, og for morens gener gælder der en øget risiko for skizofreni. Autisme skulle altså være en mandlig forstyrrelse, mens skizofreni er feminint, og autisme og Asperger er da også langt hyppigere hos drenge. Nu kan jeg ikke sige hvorvidt jeg har forstået det korrekt, det lyder umiddelbart som noget tågesnak, når jeg læser det, men jeg er jo heller ikke genetisk forsker. Det virker besynderligt at man kan sætte køn på psykiske forstyrrelser, fordi de ydre symptomer ved skizofreni, Asperger, personlighedsforstyrrelser og depression er næsten fuldstændig ens. Min egen erfaring siger mig at selv psykologer og psykiatere tager hyppigt fejl af de fire forskellige lidelser: min officielle diagnose er paranoid skizofreni men flere har stillet spørgsmålstegn ved den diagnose. Jeg gik hos en psykolog for nogle år siden, der i begyndelsen af forløbet sagde personlighedsforstyrrelse og efter nogle måneder sagde Asperger. Min allerførste diagnose i 99 var en simpel forbigående depression. Det holdt sindssygelægen hårdnakket fast i, selvom jeg åbenlyst var røget ud en borderline-psykose. I maj 2000 konstaterede de skizotypisk sindlidelse ved en psykologisk undersøgelse. Hvad fortæller det mig? At det er umuligt for selv den mest erfarne psykiater at stille en diagnose, der fanger alle ens symptomer ind. Og hvis jeg er mest autist, skyldes det så at min fars arveanlæg har skabt ragnarok i min hjerne ved undfangelsen? Og hvis jeg er skizofren, skyldes det så negativ påvirkning fra min mor? Det giver ikke ret meget mening, tror jeg, at finde forklaringen på psykiske lidelser i generne, især fordi der i mange familier slet ikke er sindssygdom men så dukker der alligevel et fuldstændigt hjerneforstyrret barn op: jeg er den eneste jeg kender til i min familie, der er syg i hovedet. Ergo: det er utopisk, at man indenfor de næste mange hundreder år kan abortere fostre, fordi man har forudsagt ved screening at de engang bliver sindssyge.

Se også:

  1. Nyt site til unge med skizofreni Orker du ikke at læse tunge bøger om skizofreni? Her er sitet for dig, der vil vide mere om sygdommen,...
  2. Er skizofreni farligt ? Af Boye Haure Nej, [på den ene side] ikke for dig – [på den anden side] “kun” for den skizofrene....
  3. PsykiatriFondens nye landsindsats mod skizofreni Dette debatindlæg er skrevet af Olga Runciman og tilsendt Outsideren, på opfordring fra redaktionen. Kommentaren er en del af debatten...
  4. Nyt! Debat – Vi tager et emne fra samfundsdebatten, som du kan skrive din kommentar til Stemplet som psykisk syg P1 Formiddag 04. november 2010 Danskernes holdninger til psykisk sygdom ændrer sig i disse år. Især når...
  5. Hvornår kan man betegnes som psykisk syg? I vore dage hører man ofte nogle omtalt som psykisk sårbare. Det synes jeg er totalt misvisende. Alle mennesker er...

Outsideren dk - over 500 artikler om galskab, livet på grænsen og psykiatri:

One Response to Ny forskning i autisme og skizofreni

  1. Arvelighed er noget, der er meget komplekst. Det kan springe en generation over. Det kan springe to generationer over. Ja, i princippet kan det springe 3, 4, 5, 6 . . . generationer over.
    TÆNK PÅ EN BLOMST: DEN SKAL BÅDE HAVE VAND, JORD OG LYS FOR AT VÆRE LIVSKRAFTIG. ARV = et frø, LYS = miljø, JORD = er det, der får det hele til at hænge sammen.

    Boye Haure - 3. december 2008
    16:43

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>