Om Outsideren og arbejdsmarkedet

Filed under: Blog,Debat,Tidsskriftet Outsideren |

For en Bipolar person som jeg der pt. er i normalt arbejde, så er det både spændende, givende og interessant, at være tilknyttet Outsideren.

Jeg kom ind i Outsideren i en  arbejdsløshedsperiode. Man kan tage det bedste man kan bruge fra to verdener. I Outsiderens regi føler jeg, at jeg der kan bruge andre sider af mig selv i samvær med andre mennesker, der har en indsigt i det at have en psykiatrisk diagnose. Det er meget konstruktivt at være sammen med ”ligesindslidende” i en arbejdssituation.

Jeg synes Outsideren er et nødvendigt og meget seriøst blad. Skrevet af psykiatri brugere, der om nogen kender psykiatrien indefra. Ja, ikke bare skrevet af psykiatri brugere, men også foto, kontorarbejde, layout etc. er udført af folk som ved hvor skoen trykker. 

De mennesker jeg har mødt på Outsideren er i mine øjne mere fantasifulde, kreative og idérige end dem man typisk støder ind i på arbejdsmarkedet – ja også i hverdagslivet. På det ”normale” arbejdsmarked er folk meget autoritetstro og firkantede – samt ofte bundet af hvordan man plejer at gøre tingene. På Outsideren derimod virker alt til at være muligt, i hvertfald som et udgangspunkt. Der er en fri tone og alle kan komme til orde. Så kan der jo naturligvis være forskellige barierer som økonomi og hænder etc. Men som udgangspunkt er der højere til loftet på Outsideren. Man må godt (og heldigvis for det) tænke lidt skævt og have skøre ideer.

Det er min erfaring fra arbejdsmarkedet, at der slet ikke den store indsigt og forståelse for mennesker med en psykisk lidelse. Man tænker straks i antal sygedage og diverse fordomme.

Måden man arbejder på i de to miljøer er også forskellig. På arbejdsmarkedet er man ofte meget focuseret på resultater og deadlines. Jobbet skal gøres, og man skal huritgt videre til nye opgaver. Focus er ikke altid så meget på selve processen. Det er min opfattelse, at man på Outsideren ligger meget vægt på, at det skal være en legeplads. Der er nogle rammer, og så skal du selv holde fast i sin drøm. Processen skal være sjov og givende for den enkelte, og er måske endnu vigtigere end selve resultatet. Det er meget positivt i mine øjne.

Udfra ovenstående kan man måske tro at det er to vidt forskellige verdener. Det er det langt fra. Der er naturligvis også mange ligheder. Den største er nok at man i begge verdener er meget professionelle. Man vil gerne gøre sit arbejde godt og sætter ikke mindst en ære i ”a job well done”. Humoren er også en vigtig del af enhver arbejdsplads. Det gælder både for Outsideren og de arbejdspladser jeg har været en del af. Og ja… i sidste ende er vi jo alle mennesker med de fejl og mangler det nu indebærer i de ting vi udfører arbejdsmæssigt. 

Måske de to ”verdener” kan lære lidt af hinanden?

Indlægget er skrevet af en af redaktionens medlemmer. Er du i arbejde og savner et arbejedsfællesskab, hvor ens psykiske problemer ikke er en hemmelighed men heller ikke det vigtigste ved din person, er du velkommen på redaktionen.

Se også:

  1. Katrine Fokdals artikel i Outsideren nr. 76 “Just “B” and me” Skribenten var 24 år, da hun fik hendes diagnose. Situationsfornemmelsen er god i Katrines artikel. Hun drikker kaffe med en...
  2. Åbent skriveværksted på Outsideren Fra tirsdag den 20 september er der åbent skriveværksted på Outsideren, klokken 17 – 21 Og det bedste er… at...
  3. En tur til Borgen – om psykiatri-politik Fredag den 13. (uuuh, gys !!) i november måned 2009 var 7 af os fra Outsideren en tur på Christiansborg....
  4. Outsideren holdt generalforsamling 26.5. Det var en generalforsamling, hvor mange forskellige emner omkring vores nutid og fremtid kom op at vende. At lave blad...
  5. Næste nummer af Outsideren er i tryk I det nye nummer introducerer vi  “den diagnosefri spalte,” hvor forfatteren Peter Øvig Knudsen skriver om at være normal. Outsideren...

Outsideren dk - over 500 artikler om galskab, livet på grænsen og psykiatri:

One Response to Om Outsideren og arbejdsmarkedet

  1. Jeg er fuldstændig enig, som en der har været på outsideren i efterhånden 3 måneder. Særligt dine bemærkninger om arbejdsmarkederne rammer lige i plet.

    Boye Haure - 1. december 2008
    13:46

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>