Dagbog : Ualmindelig opmærksom og vågen

Ualmindelig vågen og tilstede i hverdagen er sådan jeg har det nu. Sct. Hans er ikke det værste sted at havne, vil jeg lige minde jer om. Her er smukt og fjorden lige ud for fjordhuset jeg bor i. Jeg vil prøve at se om jeg kan finde ud af det med billederne på et tidspunkt. Godnatbus om søndagen efter en kort weekend hjemme i egne rammer. Dejligt og lidt skævt fordi man ikke har meget privatliv i det daglige hvor personalet bare går ind uden at banke på…og jeg lige igang med en privat lur….et rum hvor jeg kan give slip og komme til hægterne til de vågne timer der synes så lange. Ind imellem kører det stærkt inde i mit hoved og min krop er underlig følsesløs og jeg har det som om jeg sidder i en tekop i tivoli hvor det bare drejer rundt og rundt frem og tilbage hele tiden og jeg bliver svimmel indtil grænsen til det psykotiske med fremmede lyde der forstyrrer min indre fred da jeg ligesom sidder i orkanens midte og betragter det ydre kaos min krop oplever indefra men der er stille som meditations opmæksomhed af min indre kerne. Jeg er for engang skyld ikke gået i stykker som jeg plejer når angsten ridder stormene af. Mine symptomer er mine og ikke lægens eller en bogs diagnose og ord aldrig dækkende nok for det syret inferno jeg oplever som det forstyrrende i min ellers anderledes væren men det er ikke skræmmende mere men mere en observation jeg gør mig og kan kommunikere om.  Det er ikke dækkende for den bevidsthedsudvidelse jeg oplever når jeg oplever andre planer af liv som skøn musik i hovedet eller det andre kalder hallucinationer…..jeg oplever både smag føle lugte se sanserne blive aktiveret og det er ikke fup!! Jeg ærgerer mig over at det bliver betragtet som sygt for jeg kunne måske bruge mine sanser til noget og ikke blev så ødelagt af det. Kroppen oplever detsværre disse sanser meget stærkt så kroppen bliver overbelastet i det de kalder psykosen. 2 sider af samme sag : mig. De andre kalder det skizofreni…jeg ved ikke om det er rammende men jeg er ikke alene og det giver mig en normalitet nu, hvor jeg er sammen med andre her på Sct. Sygt.  Men jeg tager medicin for at have det normalt roligt i mit hoved og kroppen kan få ro. Så kære I vær ikke bange for det unormale – det gale , jeg frygter mest det normale da jeg oplever verden meget kold og kynisk og manipulerende. Hvem er så mest gal?? Mine værdier er gode vibrationer nysgerrighed og opmærksomhed og venlighed og glæde og ro. Selv her hos de unormal gale er jeg også en outsider for jeg har ambitioner om et rigere liv og har konstruktive forbindelser. Der er sjældent tid til at stille de store spørgsmål hos personalet da vi bare bliver betraget som de syge – det er minus ved at være indlagt…! Selvom det er en rekreativ afdeling. Ellers er jeg ved at svinge tilbage i mit eget tempo. Imorgen skal jeg til min første konferance om min behandling og jeg har lyst til mest at tage hjem igen da jeg føler mig opbevaret til tidsfordriv for behandlerne. Der er faktisk mere gang i mig der hjemme. Og jeg savner Outsideren. Ved du hvad…bindegalt er helt normalt. Så lige en tak og tanke til Silent Sea Spheres….du banker blod som rosenrød i mit hjerte. Det var det normale gale der er mig …mig og mig.

Hvis du vil læse flere af Sidses indlæg her, klik på tagget: Sidse

Se også:

1. Ω 2.02.2009 Et skridt videre dagbog af Sidse Zille Hansen  Hvordan gik det så sidenhen efter jeg kom hjem? Det er heldigvis gået godt sådan da. Jeg er rigtig glad...
2. 3. November Sct. Hans Dagbog Kilometer lange timer går med absolut ingenting. Jeg har været syg i 2 dage pga. madforgiftning og ingen vil tage...
3. Dagbog 5 November ala sidses oplevelser Det er ren opbevaringsanstalt. Der er ikke meget at tage sig til og jeg møgkeder mig. Personalet synes travle med...
4. Dagbog nr. 2 Så deprimeret at jeg står op for at gå iseng i sofaen og omvendt i nu 2 uger og alle...
5. Dagbog nr. 1 De vil én det bedste men jeg bliver bare yoyo tungere for hver dag der går…Hvad var det lige de...