Svigt i psykiatrien og professionel kynisme

I dag kan man læse i Politiken at visse patienter på Sct. Hans har ventet i over 6 år, efter at de er færdigbehandlet, fordi der ikke er nogle passende botilbud for dem, der ikke kan klare sig i en selvstændig bolig. 6 år!!! Problemet med at være indlagt så længe er at man fuldstændig mister forbindelsen til virkeligheden. Det er meget svært at komme ud i det almindelige samfund, hvis man er indlagt på et sindssygehospital. Mens patienter venter på Sct. Hans optager de pladser for folk der venter på at komme derned. For 10 år siden var ventetiden til at overse, i 2006 ventede man i mindst et halvt år. Samtidig sparer de sengepladser og psykiatriske skadestuer væk, på trods af at antallet af psykisk syge stiger. Det betyder at temmelig mange ikke kan få den hjælp de beder om. Rundt omkring på de psykiatriske modtagelser sender de selvmordstruende patienter hjem, med den begrundelse at hvis de kan tage derover frivilligt, så har de også en vilje til at leve. På grund af pladsmangel bliver lægerne nødt til at gøre flittigt brug af det man kalder den “professionelle kynisme”, dvs. ikke at tage meget syge mennesker alvorligt. Og hvad ligner det at patienter på lukket afdeling, som er aktuelt suicidaltruede alligevel har held til at tage livet af sig. Simpelthen fordi der ikke er personale nok til at mandsopdække en patient der er til fare for sig selv. For mange besparelser, for meget sjusk. Nok er nok