Under arbejdet med artiklen “Leponex 4 Ever” talte jeg både med producenten af et psykofarmaka der har været i brug i 35 år, og flere af de psykiatere der har ordineret midlet, Leponex, i årevis.
Jeg ved ikke hvorfor jeg troede det, men det viser sig, at der IKKE er nogen fast plan for den enkeltes behandling i psykiatrien, i hvert fald ikke når det kommer til at slippe fri af medicin. Det sker lige så ofte at en person i behandling med psykofarmaka foreslår at blive sat ned i dosis, som det bliver foreslået af psykiaterne. Dette er tit til stor overraskelse for den der er i behandling med medicinen. At man selv skal foreslå det. Og at psykiateren ofte siger, ok!
Man forsøger fra Dansk Psykiatrisk Selskabs side at skabe opmærksomhed omkring at det er muligt at trappe mennesker ned i medicin, men jeg har ingen mulighed for at vurdere om det er noget der bliver taget alvorligt rundt omkring på hospitalsafdelingerne og hos privatpraktiserende læger og psykiatere.
Anbefalingen er at man trapper ned med 20% hvert halve år. Men jeg har aldrig hørt nogen blive holdt i så kort snor og gennemføre en så kontrolleret nedtrapning. Det er virkelig noget af en aha-oplevelse at finde ud af at igen rigtig ved noget, andet end at man hidtil har haft mange dårlige resultater med nedtrapning. Det simple spørgsmål er om det betyder noget hvordan man nedtrapper, for eksempel om man skal tilbyde noget andet i stedet for. Det endnu mere simple er, om man forsøger ofte nok.
Burde det ikke være det første man fortalte patienterne? At der ikke er nogen færdig plan i skuffen for dig. At du skal sige til når du føler dig klar til at gå ned i medicin.
Og så er jeg slet ikke kommet ind på bivirkningsproblematikken og de konsekvenser afhængighed af forskellige typer medicin kan have.
Artiklen “Leponex 4 ever” er udgivet i Tidsskriftet Outsideren nr. 64
Se også:
Leponex er for skizofrene, hvad litium er for manio-depressive. Sidste udvej-medicinen når intet andet fungerer.
Det har flest bivirkninger, og er det mest risikable. Blandt patienter taler man om “Lepo-hjerner”, dvs folk med dårlig hukommelse og, ofte varigt, nedsat koncentrationsevne. Dette er behandlerne ofte tilbageholdende med at oplyse om, eftersom det bliver anset for bagateller sammenlignet med en lidelsesfuld psykose.
Julie Feilberg - 31. august 2008
19:03
Kære Julie Feilberg. På en måde virker det på mig, som om Leponex går større skade end gavn (i hvert fald for nogle skizofrene). Jeg har selv som manio-depressiv fået litium i en årrække i slut-90-erne, men opleve flere bivirkninger hobe sig op til sidst, og gik derefter over til lamictal/lamotrigen om morgenen kombineret med zyprexa til at sove på. Det virker absolut godt.
Kære Klavs. Det virker mistænkeligt, at lægerne overlader det til patienterne nærmest at bestemme deres egen medicinering gennem forslag. Det vil vist nok være bedre, hvis de får forelagt en behandlingsplan, således som lovgivningen iøvrigt kræver, at man skal have som psykiatrisk patient.
Mvh Boye Haure
Boye Haure - 16. september 2008
09:50
Det er vist altid meget individuelt hvordan psykofarmaka virker, men det er en fejl at tro at en behandlingsplan er noget videnskabeligt, der kan fastlægges ud fra objektive kriterier. Det er i høj grad vurderingsspørgsmål og som der står flere steder i #65 er patientens vurdering ofte lige så vigtig og god som lægens
Klavs - 13. oktober 2008
20:11
Jo, jeg er enig i, at ud fra et eksistentialistisk synspunkt så er handlingsplanerne meget individuelle. Og ofte er udsagnene fra patienterne ligeså gode som lægernes. Lægerne kan være “i lommen” på medicinalindustrien. Der er jeg meget kritisk. Jeg har selv været ude for, at 2500 mg lamotrigen + 5 mg zyprexa blev foreslået suppleret med et yderligere præparat, hvortil jeg responder, at det næppe er blevet videnskabelig undersøgt, hvordan de tre psykofarmaka interagerer.
Derfor sagde jeg nej. Hvilket man accepterede. Jeg mener, at det er ganske klart, at det kan blive rent ud sagt røvsygt, hvis man bliver alt for stabiliseret som en zombie, der bare kan sidde og kukkelure.
Det får også nogle negative nationaløkonomiske konsekvenser, hvis for mange mennesker afdynamiseres. Det vil rent faktisk få BNP til at gå ned.
Nu har vi jo begge lært formlerne i den herskende makroøkonomi:
1) Y + M = C + I + G + X (nationalregnskabet)
2) P x Y = Ms x v (kvantitetsligningen)
Her er Y = produktion og indkomst. M = import. C = forbrug. I = investeringer. G = offentlige udgifter. X = eksport.
P = prisniveau. Ms = pengeforsyningen. v = pengemængdens omløbshastighed.
Her er det en selvstændig pointe, at pengemængden er endogen. Vi kan selv lave udgiftsbilag, regninger, osv.
Det jeg mener, er at selvom dette indlæg er blevet noget vel makroøkonomisk, så er der dele af Y-s ændringer, der ikke bør være tvangsmedicinering på bekostning af patienternes velfærd.
Nationaløkonomen - 22. januar 2009
10:31
hej min kærste starter på leponex her i aften.
og hvad jeg har kunne finde ud af om den medicin er skræmmende læsning.
det virker som om at det er den rene gift.
jeg har læst om folk der får kræmpeandfald og sågar er døde af den medicin.
er der nogen der kunne henvise mig til en hjemmeside hvor jeg kan læse mere om denne medicin og dens bivirkninger.
håber at der er nogen der kan hjælpe mig.
hilsen en meget bekymeret kærste.
brian - 17. juni 2009
22:46
Hej Brian
Det er meget stærk medicin, og hvis din kæreste behandles efter reglerne fra Sundhedsstyrelsen, får hun det kun hvis andre slags antipsykotisk medicin, ikke rigtig ændrer noget.
Prøv at læse den her artikel:
http://www.outsideren.dk/2008/10/13/psykofarmaka-leponex-4-ever/
Kan hun tåle det, er der til gengæld ret heftigt mod det værste snavs
Tidsskriftet Outsideren - 18. juni 2009
16:14