Læserbrev: Det er lettere at bryde ned end at bygge op

Filed under: Debat,Tidsskriftet Outsideren |

Under kommunalvalget i 2005 stod politikerne nærmest i kø for at love vælgerne, at I ville tage hånd om samfundets udsatte grupper og arbejde på at skabe et samfund, hvor alle havde lige muligheder. Derfor undrer det mig ekstra meget, at de århusianske politikere nu godt to år senere beskærer budgettet for Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) med 2 mio. kr.

CSV er en specialskole under psykiatrien i Århus Kommune og tilbyder undervisning til voksne med psykiske vanskeligheder.

Skolen støtter den sindslidende i at skabe en meningsfuld dagligdag med netværk, beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter, og der undervises blandt andet i krop og bevægelse, it, almindelige skolefag og sund livsstil. for at ”genopbygge” kursisten og hjælpe ham/hende videre i tilværelsen efter psykisk sygdom.

CSV er unik i Århus Kommune, fordi skolen giver kursisterne redskaber til at komme videre i livet i modsætning til aktivitetscentre, bosteder og andre psykiatritilbud, som i langt højere grad fungerer som væresteder.

Derfor er det helt uforståeligt, at netop CSV skal spare. Specielt i en tid hvor alle eksperter advarer om, at manglen på arbejdskraft kun bliver mere markant i fremtiden.

Skolens eneste mulighed for at spare to mio. kr. i år er at omplacere tre-fire lærere, hvilket vil medføre mindre undervisning, færre hold og færre kursister.

Det vil få store konsekvenser for de kursister, som ikke kan fortsætte på skolen. Mange i denne målgruppe har i forvejen massive kontaktproblemer, og fjerner man deres eneste faste holdepunkt i hverdagen, trækkes tæppet fuldstændig væk under dem.

Konsekvenserne heraf er forfærdelige: Ensomhed, tab af netværk og depressioner – kort sagt ulykkelige menneskeskæbner, som fastholdes i deres »sygdom« i stedet for at få redskaber til at komme videre med livet.

Jeg kender ikke baggrunden for nedskæringerne på CSV-Århus, men en ting, ved jeg: Det er lettere at bryde ned, end at bygge op. Det kræver ufattelig mange ressourcer at opbygge en velfungerende skole, men det tager kun kort tid at jævne den med jorden.

Det tager sekunder for et menneske at krakelere – men måneder eller måske endda år at genopbygge det.

Tænk over dette, inden I fører besparelserne ud i livet, og overvej en ekstra gang om, hullet i kommunekassen ikke kan udfyldes på en anden måde.

Dette læserbrev er blevet bragt i Århus Sitftstidende d. 29 marts 2008 samt Jyllandsposten d. 31 marts 2008

Af Tanja Jensen, tidligere kursist, nu frivillig på CSV-Århus Kridthøjvej 25.1th, Højbjerg


Se også:

  1. Læserbrev: Udskrevet , og hvad så ? ! En psykisk syg’s bekendelser Erare humanum est ! Det er menneskeligt at fejle. Jeg blev på egen foranledning indskrevet på Sankt Hans Hospital med...
  2. Sindnet.dk tog pulsen på psykiatrien den 30/9 2008 Den 30/9 2008 var det, den 3. event af synlighedsarrangementer for ” Vi ønsker bedre vilkår”, som foregik i Århus....
  3. Læserbrev: Erhvervslivet kan ikke længere finde geniale, nytænkende og nyskabende unge Jeg talte for nylig med en mand fra Dansk arbejdsgiverforening, hvis hovedopgave er, at finde unge mennesker med nye originale,...
  4. En bro til livet- højskole for sindslidende igen.   Der har tidligere været højskolekurser tilrettelagt for sindslidende, og der var stor søgning til dem. Fra Fyns Sommerhøjskole i...
  5. Budgetmagi i Verdensklasse Update: Psykiatriens budgetter Budgetterne for psykiatrien i 2011 er faldet på plads, og der er masser af opfindsomhed når det...

Outsideren dk - over 500 artikler om galskab, livet på grænsen og psykiatri:

3 Responses to Læserbrev: Det er lettere at bryde ned end at bygge op

  1. Fra Jacob Bundsgaard Johansen, byrådsmedlem, Århus
    1 april 2008

    Kære Tanja
    Jeg har forespurgt hos socialforvaltningen i Århus Kommune. Den umiddelbare vurdering her er at reduktionen i tilbuddet ikke får nogen betydning for århus borgere. Den reduktion, som skal finde sted på CSV, har baggrund i at andre kommuner (herunder Randers) i fremtiden ikke ønsker at benytte tilbuddet. En række kommuner har tidligere benyttet og betalt for tilbud til deres borgere på CSV-Århus. Hvorvidt de vælger at lave et alternativt tilbud i deres egne kommuner har jeg ikke oplysninger om.
    Skulle du ligge inde med oplysninger, som er i modstrid med ovenstående, så vil jeg gerne høre om det, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er gode tilbud til voksne med behov for specialundervisning.

    Med venlig hilsen
    Jacob Bundsgaard Johansen, byrådsmedlem, Århus

    Tidsskriftet Outsideren Webavis - 12. juni 2008
    13:54

  2. Fra Hans Halvorsen, Byrådsmedlem, gruppeformand
    1 april 2008

    Kære Tanja
    Jeg er såmænd meget enig med dig i dine betragtninger i dit læserbrev. Jeg skal være den første til at beklage nedskæringen, som jo er en følge af budgetforliget fra 2007, hvor der samlet blev sparet 410 mil. kr. Ingen områder gik fri, selv om vi i S forsøgte at friholde lige netop de områder du nævner. Jeg kan kun sige til dig at jeg / vi vil gøre hvad vi kan for at råde bod på disse besparelser ved de kommende budgetforhandlinger, men også sige at det ikke bliver let. regeringen har netop via finansloven pålagt kommunerne stop for anlægsudgifter der ikke var budgetteret med i 2008 (Betyder 40% i Århus, der ikke bliver sat arbejde igang med) derudover tyder alt på at kommuneren under et bliver pålagt besparelser for op mod 1 mia. kr. på budgettet for 2009. Dette ved vi mere om til juni og august, men som det ser ud nu er det ikke lyse udsigter for den kommunale økonomi i Århus. Kort sagt, det jeg kan love er at kan der skabes rum, vil jeg / vi gøre, hvad vi kan for de besparelser du peger på tilbagerulles, men dem der har den reelle nøgle til pengekassen er regeringen.

    Med venlig hilsen
    Hans Halvorsen
    Byrådsmedlem, gruppeformand
    Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe i Århus

    Tidsskriftet Outsideren Webavis - 12. juni 2008
    13:54

  3. Fra: Ibrahim Gøkhan / Byrådet i Århus
    2 april 2008

    Kære Tanja

    Blot til orientering:

    Forespørgsel:
    Radikale Venstres byrådsgruppe
    Ibrahim Gøkhan

    Kære Borgmester Nicolai Wammen
    Vil du foranlede at nedenstående forespørgsel bliver besvaret skriftligt i henhold til 10 dages reglen.
    Rådmanden for Social og Beskæftigelse bedes oplyse:
    Det står JP den 31.03.08 at politiker vil
    beskærer budgettet for Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) med to mio. kr.
    CSV er, som navnet antyder, en specialskole under psykiatrien i Århus Kommune og tilbyder undervisning til voksne med psykiske vanskeligheder.
    1 Vil Rådmanden arbejde for at Kommunen tager hånd om samfundets svage og udsatte grupper og arbejde på at skabe et samfund, hvor alle er med og havde lige muligheder?
    Skolen finder det som eneste mulighed for at spare to mio. kr. på dette års budget, at omplacere 3-4 lærere, hvilket vil medføre, mindre undervisning, færre hold og færre kursister.
    2 Hvad vil Rådmanden gøre for at forhindre at kursisterne på CSV ikke udsat for yderligere pres og ikke mister deres sociale netværk?
    Det kræver ufatteligt mange ressourcer at opbygge en velfungerende skole, men det tager kun kort tid at jævne den med jorden.
    3 Vil Rådmanden hellere bryde ned end bygge op?
    4 Er Reduceringen af budgettet for CSV en del af en omstrukturering af hele lokal psykiatrien eller en reducering af hele lokal psykiatrien

    vh
    Ibrahim Gøkhan

    Tidsskriftet Outsideren Webavis - 12. juni 2008
    13:55

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>