Vingesuset – Om indiansk spiritualitet
Jeg har haft den glæde at deltage i tre dages workshop med Pablo Russell. Han er en skøn Black Foots Indianer fra Canada som ofte kommer til Europa for at fortælle, dels om sit liv og give indsigt i hvordan man kan ændre sit liv i positiv retning.
På en af hans visions-quests, fik han besked på fra bisonen, at han skulle formidle indiansk tankegang til os europæere. Han kommer fra et reservat i det sydlige Alberta som hedder Stand Off, hvor indianerne har levet ca. 16000 år i pagt med naturen. De flyttede deres lejr hver 3. dag, for at græsset kunne nå at rejse sig igen. I løbet af de sidste 150 år, efter de hvide er kommet til, er alt forandret.
Indianerne betragter græsset som moder naturs hår – bjergene som knoglerne og blodårerne som floderne.
Hvis du har problemer så gå ud i naturen og sig god dag.
Læg mærke til at hvert et træ, hjælper de andre træer til at vokse. Skaberen eller Gud vil vældig gerne se os være lykkelige. Vi har vores krop fra moder jord og vores ond fra skaberen.
Det er vigtigt at du er god ved dig selv, så har du også meget lettere ved at være i kontakt med skaberen, og meget nemmere ved at være sød og rar overfor dine medmennesker. Vi skal ikke dømme hinanden, men leve i nuet og finde vores livsopgaver hver især. Der er altid noget som du er god til, og som du kan videreudvikle. Vi går i livets skole og bliver aldrig færdige med at lære.
Tag ansvaret for dit liv på dig, giv ikke andre skylden for, hvad som evt. er gået galt. Gør tingene så godt som du kan. Vi har alle vores egen power. Step by step you can change.
Det kan være en dejlig ting at bede og sige tak for alle de gode ting I dit liv. Bede for din familie, dine venner at du måske gerne vil bede om flere. Bed for menneskeheden, for jorden, dyrene, planterne. Gud tilgiver os, så vi lærer at tilgive os selv Mht. Karma siger Pablo at vi afvikler og betaler i det her liv. Spiritualitet kan ikke analyseres.
The Great Creator er vores Far. Du respekterer ”ham”. Han er din ven og vil beskytte dig. Når du har det godt med kontakten til Gud og passer godt på din krop, så hjælper det dig rent mentalt og følelsesmæssigt. Vær i balance og brug din sunde fornuft. Tro på dine drømme og lyt til dit hjerte.
Hvis du har tid og lyst til at vide mere om emnet og evt. selv deltage i workshops er her nogle tips:
To bøger: Annette Høst, Jorden Synger – Bear Heart, Vinden er min mor.
Mange hilsner og god vind fra Boliana
Dette læserindlæg er skrevet af Boliana Thomsen
Short URL: http://www.outsideren.dk/?p=85

Ikke for at kritisere Pablo personligt!!! Jeg kender ham ikke, synes faktisk, hvad Boliana skriver lyder meget tiltalende, og er selv bestemt den sidste, der vil sige noget imod til vores kultur alternative synsvinkler på tilværelsen (og på det, der i vores kultur kaldes for “psykisk sygdom”…).
Men Freedom Center linker altså til en tankevækkende hjemmeside, der tilhører en gruppe indianske aktivister, hvis formål er at advare mod “New Age Bedrag og Plastikshamaner”: http://www.newagefraud.org
“Shaman” er iøvrigt ikke et indiansk begreb, men stammer fra Sibirien. Hvorfor spirituelle lærere med indiansk baggrund (den ægte vare) ikke kalder sig selv for “shamaner”. Men fred være med det, Boliana. Vores kultur har jo dog gjort “shaman” til et samlebegreb for enhver spirituel lærer, der ikke decideret kan kaldes noget andet (som “præst”, “imam”, “rabbi”, eller hvad det måtte være).